Kreta dag 1

Sommerferie på Kreta 1998.

Torsdag den 4 juni kl. 6.00 kom Annie og Johannes og kørte os som lovet til lufthavnen, trafikken var allerede ret tæt, folket skulle jo på arbejde, men vi skulle på ferie, Kreta kaldte.

Det var ellers lige ved at vi ikke var kommet af sted, Maersk Air’s stewardesser havde nedlagt arbejdet dagen før vi skulle af sted, grunden var et krav fra ledelsen at de skulle være sminket? (det er virkeligt rigtig og ikke joke) Og når man så tænker på at en arbejdsdag nemt kan være på 12 timer, er der ikke noget at sige til at de syntes det var for meget. Min egen mening er at det er et utilbørlig indgreb i den personlige frihed og i øvrig er det kønne unge damer med en for de fleste, frisk naturlig ansigtsfarve.

En anden og nok så slem hindring var jeg selv skyld i. Vi har fyr så vi både kan fyre med brænde og olie og jeg var ved at afkorte brændestykkerne til fyret så de er nemmere at flække og en ret tyk en meter langt brændestykke trillede og faldt så det ramte min ene ankel der yderligere var helt tæt på en anden tyk gren. Selvfølgelig gjorde det ondt men jeg syntes ikke det var så slemt, men da der var gået en time eller to var anklen hævet og siden af foden blodunderløben, jeg kølede foden ned med en pakke frosne grønærter og lå med den ret højt, de følgende dage blev den mere og mere øm, selv nu efter ferien er den ikke helt i orden, jeg tror der har været et lille knoglebrud.

 Vi skulle være i lufthavnen kl. 7.15 så der var en time til vi skulle være i luften og selv om trafikken var tæt, var vi der i god tid, alt for god tid viste det sig for starten blev udsat 1,5 time, men hva’ tiden går jo alligevel hurtig, jeg læste en avis og Inger handlede lidt i den taxfree. Endelig sad vi i maskinen, ful gas på håndtaget og vi tordnede ud af startbanen, pludselig forsvinder rystelserne og vi er i luften, hastig synker jorden under os og snart er vi i højde med skyerne. Undervejs orienterede luftkaptajnen os om positionen: Bornholm, Budapest, Beograd, Sofia og endelig Grækenland med Kreta om styrbord hvor vi let og elegant landede, som sædvanlig var der en del der klappede! (Jeg syntes det nærmest er en mistillidserklæring til kaptajnen). Told og udlevering af bagage gik hurtig, jeg tror vi var de første der modtog vor bagage i hvert tilfælde var vi de første der satte os ind i bussen.

Køreturen til lejlighedskomplekset Michel varede ikke længe, det meste af vejen var uden om Heraklion ad en græsk special version af en motorvej, der er ikke anden en to fuldt optrukne striber til at adskille den modkørende trafik og syntes man det er nødvendig overskrider man glad og fro stregerne, for hvem skulle dog tage anstød af det?

Lejligheden ligger øverst oppe med spisekøkken, wc/bad og soveværelse med to udmærkede senge men!!! mindst to meter i mellem, fandens og sågu’ men det er ikke til at ændre placeringen, så er der en altan, den ligger heldigvis i skygge fra kl. ca. 13.30 for på den tid af dagen er temperaturen i skyggen vel 30-35°. Fra terrassen kan vi til venstre se ud over havet med den lille bjergrige ø Nissos i det fjerne. Et paradis? Måske men i paradiset var der som bekendt en slange (Djævlen) her er der også en slange! Støj. Lige neden for lejligheden er der en friluftsbar der spille tam tam til langt ud på natten, BUM- BUMBUM lyder det op til os, trafikstøj er der også i stor stil. Første nat måtte vi sove for lukkede døre og svede tran i 28°’s varme.

  P.s. Vore naboer er et ungt par med to søde børn der hedder Stefan (lillebror) og Aleksandar (storebror). De er flygtet fra Jugoslavien men taler udmærket dansk.