Kos

Lørdag den 6 juni 1992 rejste vi til Kos hvor vi blev indkvarteret i en hotel-lejlighed Achilleas den ligger helt ud til havnen. Egentlig et ganske rart sted selv om der var lidt støj fra havnen.

Er man til det vilde natteliv er Kos sagen – det er vi dog ikke. Guiderne havde arrangeret en rundtur til byens barer og vi så horden af landsmænd drage råbende og skrigende forbi, flittig ansporet af guiderne. Havde en flok udlændinge opført sig på samme måde her i landet var de røget i detentionen. Voksne mennesker kan vel for pokker nok finde ud af at more sig uden ”barnepiger”, og får man i venners lag en blæser på er det da helt ok, men det andet – FØJ.

Men Kos har meget mere at byde sine besøgende på end solbeskinnet sandstrande og et vildt forlystelsesliv. Selve byen er i den grad fyld med seværdigheder lige fra det antikke Odeon til Hippokrate’s platan, ja selve byen er ligefrem opdelt i udgravningszoner og det er nemt at spadsere fra den ene til den anden zone. Der er en velbevaret ridderborg opført af Johanniterridderne og en bymur der er lige så gammel. Tyrkerne har også efterladt sig bygningsværker, bl.a. to moskéer. Interessere man sig for kultur er Kos et must, den spænder over mange tidsepoker og har en smuk og afvekslende natur, lige fra palmealléerne og Hippokrates’ platan midt i byen, til landsbyerne og det frodige landskab inde på øen.

Selve øen er den tredjestørste ø i Dodekaneserne ( 295 km² ) og af ca. samme størrelse som Langeland, og har en masse små hyggelige byer.
 

Askepion
( se mere via navigeringspanelet til venstre eller klik her)

Helligdommen vi besøgte var viet til Lægeguden Askepion der var søn af Apollon (klogskaben og fornuftens gud) og Koronis (Thessalisk kongedatter). det er ret imponerende at der er så meget tilbage af den 2000 år gamle helligdom, den virkede som den tids mest berømte lægecentre hvortil folk kom fra hele oldtidens verden. Det er den historiekyndig Kos-indbygger, Jakovos Zaraftis vi kan takke for genopdagelsen af Asklepios

Jeep tur

Efter besøget på Askepion kørte vi på en spændende Jeep tur sammen med et andet ægtepar (Birte og Poul). Undervejs så vi flere Skildpadder (Testudo græca) nogle små morsomme fyre der var forbløffende hurtige til at komme væk.

Vores mål var Dikaion-bjerget øens højeste punkt (846moh.) Spies Rejser havde lavet en skitse (der var vist med syd opad? viste det sig) og beskrivelse af vejen og vi vidste at der var 3 - 4 led, der spærre for gederne, der skulle passeres, men da vi havde passeret 6 - 7 led var vi klar over at vi var kommet på gale veje, et sted var der en militær post der spærrede (militær er der alle vegne, Tyrkiet ligger kun få km. herfra), han kunne ikke hjælpe, men vi fandt selv vej. Et sted var der en lille holdeplads og der var en yngre mand der gerne ville være føre for os op til toppen, men vi måtte opgive da vores ledsager Birtes knæ gjorde vrøvl - det var i øvrig også meget varmt.

Vi fortsætte nu vider ned ad den lille vej og kom endelig ud på landevejen igen. Der hvor vi kom ud på landevejen lå der en taverne "To Boyno" det betyder "Bjerget" i den lille by Zia, det viste sig at indehaveren Yioryos var dansk gift med en dame der hedder Gitte. Vi fik der en dejlig omelet og græsk salat og det blev serverede af en ung dansk mand der var fætter til Gitte.

Da vi fortalte Yioryos at vi var kørt over bjerget fortalte han at han ikke var klar over at det var muligt. Det var et herligt sted og dagen efter kom vi igen hen under aften, værten havde lovet at der var masser af græske specialiteter på menuen, vi blev da heller ikke skuffet da der var masser af dejlig mad. Da klokken rundet 24 var det min søde kone Ingers fødselsdag, Poul havde røbet det for værten som kom med "champagne" og ikke vidste at de gode han ville gøre.

Yioryos kone Gitte så vi desværre ikke. Hun er egentlig bankuddannet, men havde taget en tjans som Rejseleder for Tjæreborg. En dag besøgte hun for første gang den maleriske landsby Zia på Kos' højeste bjerg og sad på tavernen på landsbyens torv, hun faldt  pladask for stedet – eller måske for Yioryos. Nu er de gift og sammen med Yioryos har hun indrettet tavernen »To Boyno« (»Bjerget«), som de vil have den. Før i tiden, sagde Yioryos, forsvandt pengene ud i den blå luft, men nu da Gitte passer økonomien går det rigtig godt. Jeg tror nok de havde fået en baby og det var derfor at Gitte var hjemme.

Vi sad på en af de hyggeligste spisesteder vi kunne mindes i en have, overdækket med et væld af blomster, planter og store kalabasser på en balkon på øens højeste bjerg med en vidunderlig udsigt til naboøen Kalymnos og en solnedgang, som må være blandt de smukkeste i verden. 

»To Boyno« er et ægte familie­foretagende, hvor Yioryos mor laver maden på akkurat samme måde, som hun gør privat, og hendes mand passer grillen i det meste af åbningstiden, mens Yioryos serverer. 

Efter en dejlig uge på Kos sejlede vi til Kalymnos hvor vi også skulle være en uge. Kos er et af de steder vi gerne vil besøge igen.

Slut

.