|
| |
Korfu søndag den 31.8.97
Hjem.
Hele formiddagen slappede vi af, efter
frokost var vi en tur i poolen, jeg gav en omgang til os alle, ren råhygge til
der blev lukket kl. 18.00. Express guiden fortalte at Express havde tegnet
kontrakt med nabo hotellet Paloma Blanca, men hotellet ville ikke opfylde
betingelserne, bl.a. swimmingpoolen ville han ikke fylde før langt henne i
sæsonen, ligesådan med baren og der var også andre ting der ikke var i orden,
så Express måtte annullere kontrakten. Det er måske derfor de er så emsige
med at lukke allerede kl. 18.00. Ud for vor lejlighed fortsatte sludren nok en
halv times tid, så fik vi kaffe med Metaxa og derefter var det tid at pakke,
det er Inger der pakker, hun er utrolig ferm og aldrig er der gået nogen af
vore dyre dråber tabt, dertil er Inger for omhyggelig.
Da vi spiste i går smagte Inger lidt af
min mad, den syntes hun smagte rigtig godt, så vi blev enige om at gå der hen
og så begge få det samme igen, dog ingen Butari men Henkel i stedet, så hjem
og pakke færdig og på hoved i seng for vi skal allerede op kl. 04.45 for
bussen køre 05.30.
Korfu mandag den 1.9.97
Vi sov ikke godt, for meget støj? Måske,
eller lidt rejsefeber, vi glæder os trods alt til at komme hjem. Allerede kl.
ca. 4.30 var vi vågen altså så vågen man kan være på denne tid af døgnet
og heldigvis havde Inger allerede om aftenen lavet kaffe, den fik vi nu sammen
med et par ostemadder og noget juice, vi var klar da bussen kom klokken 05.30
præsis og så var det rundt til de andre hoteller og hente gæster, efter de
sidste var kommet på var det ud til lufthavnen af med bagagen som skulle
indskrives, op i to lange køer en til Århus og en til København og indskrive
vores bagage, så var der sikkerheds check og venten på at komme op i flyet.
Imedens vi ventede nød vi en Amsel som vi havde med fra lejligheden og da der
er store vinduer kunne vi følge trafikken på landingsbanen og så da også
vores fly ankomme med en masse blege turister.
|

200 km udsigt fra pilotens plads.
|
|

Her er den flinke pilot der gav tilladelse til at jeg filmede fra
cockpittet
|
Klokken 8.00 præcis lettede flyet og vi
var på vej hjemad. Vi var desværre placerede på hver side af midtergangen,
ærgerligt for det var det bedst tænkelige flyvevejr hele vejen over Europa,
jeg gik op foran i flyet da Alperne dukkede op, heldigvis var der tre ubenyttede
sæder, jeg tror det er kabinepersonalets; der satte jeg mig og nød synet, jeg
spurgte chef purseren om det var muligt at besøge cockpittet, det ville han
undersøge og kort efter fik jeg grønt lys. Jeg kom ud i cockpittet imedens vi
var ved at passere Alperne, piloterne var vældige flinke og udpegede steder og
byer sagde imedens vi fløj over Innsbruck der er München og længere ude kan
du se Nürnberg, det vil sige vi havde en sigt på ca. 200 kilometer, jeg var
imponeret. Jeg spurgte også om jeg måtte filme ( en af stewardesserne havde
sagt at videofilmning var forbudet ) det var helt OK bare ikke i for lang tid.
Resten af turen sad jeg pænt på min
plads, vi mellemlandet i Århus og alle skulle ud af flyet og ind i ventesalen,
det tog vel en times tid før vi var klar til at flyve
videre, os transitrejsende kom først ombord og nu var der ikke
reserverede pladser mere så vi kaprede et par vinduespladser og havde et fint
vue over Sjælland og klokken 12.00 dansk sommertid landet vi. Vi måtte vente
lidt på vore bagage men gled lige igennem tolden og var hurtigere ude i
ankomsthallen en ventet det varede dog ikke længe så kom Annie, Johannes
ventede på os i sin bil der hold hvor passager sættes af.
.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|