|
| |
Korfu onsdag den 20.8.97
Kerkira og den "nye" fæstning.
|

En af de mange små stræder
|
|

Hyggeligt lille torv.
|
|

Den "nye" Fæstning (Neon Froúrion)
|
Klokken 11 tog vi bussen til Kerkira en tur der tager en halv
times tid, bussens endestation er kun en kilometer fra hvor vi bor så vi fik
gode pladser og godt det samme for efterhånden blev bussen helt fyldt.
Endestationen inde i byen er på en lille plads helt ud mod den vestlige
havnefront og lige neden for den “nye” fæstning. Vi travede gade op og gade
ned, masser af forretninger med klude, lædervare, og især guldsmede, mange af
guldsmedene var rene “aladinhuler” og de var særlig interessante for os da
vi skulle købe en fødselsdagsgave til Inger fra mig, vi så mange men var kun
inde i tre guldsmede forretninger, i den sidste faldt vi for en smuk halskæde i
græsk mønster, smalt i nakken bredere fortil og på midten en rund skive lapis
lazuli, et, syntes vi begge, meget smukt smykke som jeg håber Inger vil gå med
hver dag. (pris 2500.00 kr.) En ny lille taske i læder til 125,00 kr. som skal
erstatte Ingers lille skintaske fandt vi også.
Kerkira er næsten som Rhodos by, med
smalle krogede gyder, stille steder hvor kun de lokale beboer kommer og de noget
bredere forretningsgader med et mylder af mennesker hvoraf de fleste er
turister, kun synd at jeg er så utålmodig, jeg kan ikke falde i svime over den
slags forretninger. Inger skulle have en ligesindet med så havde succesen
været 100 %, men hva’ det gik. Jeg fik også min part af oplevelser for vi
var oppe på Den "nye" Fæstning (Neon Froúrion) der blev opført som
et led i det omfattende fæstningsanlæg, som er nu revet ned for at skaffe
plads til huse, men hist og her ser man i den gamle bydel rester af murene. Inde
i fæstningen, som er ret velbevaret, er der lange gange og forskellige rum, alt
er tilpas skummelt til at være spændende at færdes i, inden vi rejste
hjemmefra så vi en gyser fra et forladt fængsel det inspirerede mig til nede i
en af de mest skumle gange at ville filme, da jeg troede vi var alene udstødte
jeg et højt “dødsskrig” men jeg tog fejl, henne omkring det nærmeste
hjørne var der et par tyske turister der fik sig en ekstra oplevelse, de troede
vel jeg var gal (er det måske også). Helt allerøverst oppe i fæstningen var
vi også, der er en fin udsigt til hele byen og til den gamle fæstning. Da vi
skulle hjem fik vi et par gode pladser i bussen selv om der var mange der skulle
med, men ak! Vi kørte bare hen til en anden busholdeplads i den anden ende af
byen der var der en dame der på græsk sagde noget og alle styrtede ud af
bussen, vi fulgte selvfølgelig med da vi troede der var gået ild i bussen
el.lign. Men nej vi skulle bare over i en anden bus, en der i forvejen var halv
fuld og nu var den prop stop fuld, vi var nu heldige at få et par ståpladser
hel oppe ved chaufføren og efter fem min. fik Inger en siddeplads, jeg blev
stående for det er meget rart at kunne følge kørslen, speedometeret stod på
0 under hele turen, men der var fart på på den snoede og stærkt trafikerede
vej og alle køre ret vildt, et sammenstød mellem to biler så vi da også,
d.v.s. politiet var ankommet så det var lidt siden det var sket og heldigvis
var det vist kun bilerne der var bulet.
Vi spiste det sædvanlige sted og hos
naboen, en bar, var der fjernsyn med fodbold Danmark - Bosnien, men ak! Vi fik
bank og da der stod 0 - 3 gik vi hjem.
.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|