|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Karpathos. Torsdag den 19 juni.
Sidst på formiddagen kørte vi til Laki lidt syd for Pigadia, her ligger en børnevenlig strand - lige noget for os to "gamle" selve stranden heder Ammopi. de få meter der er med sten er ryddet i "gangstier" bare lidt ude er der næsten ingen sten og vandet bliver kun langsomt dybere efterhånden man kommer længere ud, i det krystalklare vand kan man se et mylder af små fisk på bunden. Line den vandhund, var ikke til at få op, udstyret med snorkel og svømmebriller, svømmede hun på opdagelse, fine sneglehuse, sten og muslinger viste hun os, først ved 14, tiden var det slut vi skulle spise og umiddelbart efter kørte vi videre.
Ammopi tæt ved stranden.
Næste stop var Menetes, Inger og jeg havde ikke lyst til at trave rundt i den kolossale hede, nok tæt på de 40, så vi fandt et skyggefuld sted for at vente på Line og Dorthes tilbagekomst.
Mindesmærke for 5. oktober 1944. Fra 1912-1944 var Karpathos
under italiensk styre, derefter blev Karpathos administret af England til 1948.
Så mon ikke det er til minde om nazisternes fordrivelse.
Meget havde de dog ikke at fortælle da de kom tilbage. Vi kørte nu helt ud til kysten ved Arkasa for at se på muligheder for et bad, men vi opgav det er for varmt, så vi valgte at køre hjemad.
I Pigadia fand vi et sted ved havnefronten hvor vi fik 3. isanretninger og et stort krus øl til mig. Så var det tid for pigerne at handle, 1 1/2 senere var de tilbage jeg havde en smule kogende øl tilbage, de havde købt div. nips og souvenir, på hjemturen var vi i et større supermarked, først og fremmest for at købe Uzo 6. flasker a.0,7 l blev det til og det er til mig - herligt.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
