|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Vin i Grækenland. |
|||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Vinen i oldtiden:Vinen må i Grækenlands oldtiden have haft en meget stor betydning, så stor at vinen havde sin egen gud Dionysos han var dog også naturkraftens gud. Han har i egenskab af gud for al frugtbarhed som symboler vedbend, vinranker, slange og panter. Til hans ære foranstaltedes forårs- og vinfester. Dionysos, der oprindelig var en thrakisk gud, er ifølge de græske sagn søn af Zeus og Semele og gift med den af Theseus forladte Ariadne. Vinen var ikke kun til eget brug, den blev også, eksporteret eller givet som tribut (en nødvendig gave) til bl.a. Ægypten. Vinfremstillingen var næsten som det foregår ude på landet i vore dage, når bonden lave lidt til eget brug. Druerne vokser op ad stativer, bestående af to lodrette, gaffelformede pinde med en vandret over. (På malerierne angives, at druerne er blåsorte. Den færdige vin er gengivet både mørk og lys, så det er muligt, der har eksisteret både mørke og lyse druer, men man kan også lave lys vin af mørke druer.) Drueklaserne plukkes og lægges i kurve, hvorfra de hældes over
i et "bassin". Her står nogle mænd - ofte fire - og træder saften
ud af dem med de bare tæer. Det foregår i en fast rytme, som angives af
tilskuere, der klapper og synger. Saften hældes nu på vinkrukker. Amforer (store krukker)
med to lodrette hanke indeholder vin. De er fremstillet af andet ler end
ølkrukkerne, et ler som får krukken til at holde forholdsvis tæt, for der er
intet spor af, at der har været anvendt midler til at gøre dem tættere.
Først i ptolemæisk tid (ca. 300 f.Kr.) anvendes harpiks. Talt; men ned Telemachos steg i Faderens Kjælder, Odysseen II, 337-347 |
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Græsk vin - ka' man drikke det?Vin er en gudedrik, siger man. Men mange har nærmere oplevet det som en flad fornemmelse, når de har smagt på en græsk vin. Det er formentlig, fordi de ikke ved, hvilke vine de skal gå efter. Her får du gode tips med på rejsen. Den græske vinhandler loannis Vidalis er ked af, at nordboerne ikke sætter pris på hans lands vine, og han mener, det er en fejl. Måske skyldes det vores mangel på kendskab til, hvilke vine vi skal gå efter, og det vil han gerne råde bod på. Her giver han sit bud på vine, som han mener vil bekomme skandinaverne godt - og lad så de spanske, franske og sydamerikanske vinsmagsløg blive hjemme, og indstil dig på nogle spændende og anderledes vinoplevelser. |
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Vin typer.
RØDVINE: Nogle af de bedste områder for rødvine er: Nemea (Peloponnes), Naoussa (Makedonien), Paros (Kykladerne) og Kreta. Eksempler på velrenommerede vinhuse: Fra Nemea: Gaia Estate, Skouras, Kourtakis, Nemea Kooperativ. Fyldig og frugtrig med blød smag. Fra Naoussa: Boutaris, Tsantalis, Markovitis, Melitzanis,Vaeni Cooperativ. Fyldig og let syrlig. Fra Kreta: Boutaris, Olympias, Peza Kooperativ. Kraftig og krydret med et strejf af tørrede frugter. Fra Paros: Moraitis. Kraftig, frisk og tør.
HVIDVINE: Nogle af de bedste områder for hvidvine er: Kephalonia (De Ioniske Øer) Santorini (Kykladerne), Lemnos (Nordcegæiske øer) og Samos (De Dodecarresiske Øer). Eksempler på velrenommerede vinhuse: Fra Kephalonia: Gentilini, Metaxa, Kephalonia Kooperativ. Blod, men kraftig med en smag af citrus. Fra Santorini: Boutaris, Sigalas, Gaia Estate. Kraftig med et strejf af honning, citrus og kaprifolium. Fra Lemnos: Kyathos, Lemnos Kooperativ. Enkel, let og frisk med strejf af muskat. Fra Samos: Samos Kooperativ. Tør og frisk med et strejf af muskat.
Vil du vide mere om græske vine, kan du begynde på www.greekwine.gr
|
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Retsina - vinen man elsker eller haderRetsinaens historie går niere end 3000 år tilbage. Fund af amforaer med rester af retsineret vin kan nemlig dateres helt tilbage til den tidligste arkæologiske tidsalder. Mange mener; at tilsætning af harpiks blev brugt til at konservere vinen, men det burde nu ikke være nødvendigt med retsina, da den helst skal drikkes helt ung og frisk. Man vinder intet ved at gemme den. En anden teori er: I gammel tid brugte man gedeskind til at transporter vinen ud i marken i, for at tætne den brugte man harpiks og nu en man vænnet til smagen selv om det er på flaske man får vinen. Smagen af harpiks er meget speciel, og det er nok et enten eller for de fleste: Enten elsker eller også hader man de gyldne harpiksdråber. Men vinen er en perfekt ledsager til det noget olieholdige græske køkken. Retsina slår for cirka en tredjedel af den samlede græske vinproduktion og fås i mange kvaliteter. Den produceres først og fremmest i området omkring Athen og den store ø Euboea, der er retsinaens hjemsted. Men den laves også lokalt i resten af landet. Den laves på druen Savatiano, der er den mest udbredte drue i Grækenland. |
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Græsk aperitifFava - dip med ærter (4 pers.)
Til servering:
Sæt ærterne i blød i koldt vand natten over og kog dem derefter møre i saltet vand. Mos de varme ærter med presset hvidløg, spidskommen, salt og peber samt citronsaft. Rør olien i og hæld dippen i en lille skål. Pynt med ganske tynde både af rødløg og dryp lidt olivenolie på. Server med brød til.
|
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Auberginesalat (4 pers.)2 mellemstore auberginer vand og
salt 5-6 fed hvidløg ca. 4 solmodne faste tomater Dressing: ca. 2 dl yoghurt salt og hvid peber 2 fed hvidløg 2-3 tsk. tørret mynte Skræl auberginerne på langs med en kartoffelskræller, så de bliver stribede og omtrent halvdelen af skallen er væk. Skær dem i centimetertrykke skiver som en pølse og læg dem i kraftigt saltet vand et par timer og lad dem trække. De opsuger saltvand, der giver dem lidt smag, samtidig ined at de eventuelle bitre smagsstoffer trækkes rid. De opsuger heller ikke så meget olie ved stegningen. Lad dem løbe af på et viskestykke og tor dere godt. Steg aubergineskiverne gyldne på begge sider i olie med 2-3 fed hakket hvidløg (pas på, der ikke sprøjter olie på dig, mens du steger). Lad skiverne løbe af på fedtsugende papir. Skær tomaterne i skiver og kig aubergineskiverne lagvis på et fad med tomatskiver og lidt frisk hakket hvidløg. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og kom den på, mens auberginerne stadigvæk er lune. Server med det samme.
|
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Sardiner i vinblade (4 pers.)Ved Middelhavet bruger man sardiner; herhjemme bruger vi små sildefileter. Ca. 12 sildefileter salt, peber og tørret oregano citronsaft og olivenolie 15-20 vinblade i saltlage 1 dåse hakkede tomater Sæt ovnen på 200-225 grader. Kom lidt salt, peber og tørret oregano på indersiden af de åbne sildefileter. Dryp med lidt olivenolie, og citronsaft. Fold dem sammen og pak dem ind i 1-2 vinblade, afhængig af bladenes størrelse. Kom vinbladspakkerne i en smurt ovnfast form med lidt hakket tofnat imellem og 1-2 dl vand eller fiskebouillon i bunden af formen. l7æk med sølvpapir og bag fiskepakkerne midt i ovnen ca 30-35 minutter, til silden er gennemkogt. Server med kogt ris og salat til.
|
||||||||||||||||
BogmærkerGræsk vin - ka' man drikke det?
|
Valnøddekage (6-8 pers.)150 g smør eller margarine 175 g stødt melis 2 æg revet skal af 1/4 citron 1/2 dl vand 50 g hakkede valnødder 180 g hvedemel 1 tsk bagepulver Citronlage: 175 g stødt melis 1 1/2 dl vand reven skal og saft af 1/2 citron Sæt ovnen på l75 grader. Smør formen godt og grundigt og drys den med rasp. Brug en 1 1/2 liters form. Ror det stuetcmpererede smør luftigt nied sukker (man kan godt bruge food processor). Pisk æggene i, et ad gangen. Til sidst kororner man revet citronskal, vand, bakkede valnødder, inel og bagepulver i. Rør dejen godt sammen og kom den i den smurte form. Bag kagen i ovnens nedre del 40-45 minutter. Lad den køle lidt af. Kog sukker og vand til en sukkerlage i en lille gryde. Kom citronsaft og lidt revet citronskal i. Prik i kagen med en strikkepind og kom den varme citronlage over kagen, lidt ad gangen. Vent nogle insnutter ruellene hver gang, så kagen kan opsuge citronlagen. Lad kagen køle af og pynt nied hele valnødder.
|
||||||||||||||||
