|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Torsdag den 2 september.
|
|
Efter at Inger havde pakket var det tid at transportere vores bagage ned til indgangen så ville værten køre det til bussen. Vi sad og ventede lidt til bussen kom, ventetiden gik med hyggesnak med pigerne der også skulle hjem. Bussen var lidt forsinket men det var der ingen problemer ved. I lufthavnen så vi nu først rigtig hvor lille den egentlig er, der er ikke engang en lille forretning hvor man kan købe lidt drikkelse eller blade, intet som helst, lokalerne er også meget små og tarvelige, ingen oplivende elementer og havde det ikke været for militæret havde der sikkert slet ingen lufthavn været, men igen! Syv charterfly om ugen, det er en kvalitet i sig selv.
På hjemturen mellemlandet vi i Mitilini på Lesbos, i fugleflugt knapt 90 km, så vi nåede næppe ret højt før det gik ned ad igen. Opholdet varede kun kort, nogle passager skulle af og nogen på. Kort efter gik det for alvor hjemad. I tolden var jeg som sædvanlig (med god grund) lidt nervøs, men lykken står den kække Inger bi, vi slap igennem uden vrøvl. I forhallen ventede Annie det dejlige menneske og Johannes ventede i bilen. Hjemme igen spurgte de om vi havde lyst til at spise til aften hos dem, vi takkede. Carrie var der og hun skulle have mælk til maden??? Inger spurgte om "er du syg?" "kun hvis en graviditet er en sygdom" svarede Carrie, Hurra! den afslappede tid sammen med John havde båret frugt. Det giver nu stof til eftertanke at det var en mindre stresset dagligdag der skulle til.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
