|
| |
Mandag den 30 august.
|

Byzantinsk kirke.
|
|

Hvis du ved hvad slags slang det er,
vil du så være sød at sende
en mail.
|
I dag skulle vi så på den " sidste
ekspedition". Først var vi dog inde i en Spar Købmand. Vi købte
lidt lækkert til aftensmaden, bl.a. store rejer, blæksprutter samt spiritus
til at have med hjem.
Så var der afgang og ha - ha! allerede
ved Tholopotami kørte vi forkert og kom ind på nogle små veje, vi anede
dårligt nok hvor vi var, af og til kunne vi se Chios i det fjerne, det var nu
godt nok at vi kørte den vej, for på en vej, der i øvrig endte blindt, lå en
smuk lille byzantinsk kirke, den var under restaurering og aflåst men vi kunne
kigge ind ad et vindue i apsissen, omgivelserne var smukke og fredelige og ikke
et hus og se i "miles" omkreds. Vi kørte videre på de små veje, et
sted lå der en død slange på veje, det var samme slags som forleden men langt
mindre, em lille meter vil jeg tro, den havde ligget der nogen tid, var ret
udtværet og stærkt omsværmet af fluer. Endelig fandt vi vejen til Agios
Georgios og videre via Vessa til Agia Irini, her gjorde vi et lille holdt, der
er kun 4-5 huse i den lille fiskerby der ligge i en smuk havbugt. Næste stop
var Limenas, vejen nordfra falder bravt langs med bugten så man har en fin
udsig over både by og bugt. Et stykke ude i bugte bliver der dyrket havbrug og
selve den lille hyggelige by virker ret driftig, en kirke er der også og som
her hjemme en "kro" lige overfor. Vil man slappe af et fredelig sted
er det her. På "kroen" sad der lidt fra os en ret stor græsk familie
og spiste søpindsvin, de blev serveret på store fade med top på, sorte og
piggede men hvide inden i og på størrelse med bordtennis bolde, måske lidt
større. Vi fik græsk salat (den bedste til dato) brød og øl. Vores bord stod
kun ½ meter fra havnekajen, men adskilt ad en klar plastik presenning, en lille
anløbsbro var der også, det klare vand fristede, men der var ret stenet så
Karfas sandstrand og parasoller trak. Hjemturen var via Meta, Olympi, Pyrgi,
Armolia, Tholopotami Vavili Thymiana og så et smut hjemme før vi kørte til
Karfas hvor vi nød livet på strandsengene under parasollens skygge og ind
imellem dyppede vi luksus legemerne i bøgerne. Aftensmaden hjemme.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|