Lørdag den 28 august.

I dag ville vi se Nea Moni klostret, afg. 10,15 og denne gang var vi bedre til at finde vej igennem Chios by, de første km. stiger vejen ikke meget men efterhånden kom vi ret højt op med en storslået udsigt over Chios by, sundet med de små øer og længst ude Tyrkiet. Fra Chios by er der ikke mere end 16 km. før man skal dreje mod syd til Nea Moni klostret, men vi kører sjældent mere en 30-40 km/t. og der er også fotostop, fra landevejen er der ikke mere end ca.2 km til klostret ad en udmærket vej.  

Néa Moni-klostret (12 km V for Chios) er øens største seværdighed og et af de vigtigste mindes­mærker, der har overlevet fra det byzantinske kejserrige. l en dalsænkning, omgivet af oliventræer og spredte cypresser, ser man klosterkirkens høje kuppel, Klostret blev grundlagt af den byzantinske kejser Konstantin 9. Monomáchos (1045-57), en af de store kunstmæcener i Konstantinopel. Kejserinderne Zoë og Theodora lod klosterkirken udsmykke med kostbare byzantinske mosaikarbejder på guldgrund. Sagnet siger at nogle eneboere i ca. 1040 sagde, at de havde fundet et undergørende billede af den Hellige jomfru. Ifølge legenden fik de at vide, at en sandsynlig efter­følger til den byzantinske trone var forvist til Lesbos; de an­søgte om og fik bevilget audiens, hvor de fortalte ham, at de i en åbenbaring havde set, at han skulle være kejser inden året var omme. Han svarede, at hvis de havde ret, ville han bygge et kloster til dem. De fik ret, og han sendte de første håndvær­kere fra Konstantinopel for at overvåge byggeriet. Utallige manuskripter fra tiden 1044 til 1054 vidner om kejserens interesse i klostret; de seneste forskningsresultater daterer dets virke som kultsted til ca. 1049 og dets mosaikker fra det følgende tiår.

Klostret var gennem århundreder rigt og anset. Det rådede på sit højdepunkt over to tredjedele af øen og var beboet af 600 munke. Men under opstanden mod tyrkerne blev klostret langfredag 1822 plyndret og sat i brand. Over 100 munke blev dræbt, bibliotek og relikvier spredt for alle vinde. Store skader skete ligeledes ved jordskælvet i 1881 og 1948 med det resultat, at meget af den nuværende bygning er frugten af omhyggelig genopbygning. Men guldmosaikkerne overlevede.

Kirken er opdelt i en ydre forhal (exonarthex), en forhal (narthex) og et centralrum med en stor kuppel og tre apsiser. Mosaikkerne findes i forhallen og i kuplen, mens flere af væggene er udsmykket med fresker. Kirken er ikke et museum, den bliver stadig brugt efter sin hensigt, mange af de besøgende er græske katolikker, mange begynder helt systematisk at kysse helgenbillederne, Jomfru Maria og andre hellige ting, med uret rundt og der er virkelig mange kys der skal til før ingen helgen er snydt.

Alle de mange munkeceller er i dag i ruiner, meget er dog bevaret så man kan få et indtryk af den mængde munke der har levet deres liv her.

Klostret er i dag kun beboet af nogle få munke, der viser rundt i refektoriet med det store polykrome marmorbord, i den underjordiske cisterne og i kapellet ved siden af indgangsporten med kranier af dræbte munke fra massakren. Inde i kirken kan man købe bøger om klostret og selvfølgelig vokslys, ligeledes er der en gammel kirkebøsse hvor man kan lægge en skilling til kirkens bevarelse, jeg syntes det havde været rimeligt med en entre afgift så klenodiet kunne bevares for vore efterkommere.  

Vi kørte nu vestpå til stranden ved Elinta, en smuk havbugt med rent men koldt vand, vi nøjedes med at sole og soppe lidt, en del forskellige mystiske insekter plagede os, sorte fløjlsagtige fluer, kæmpehvepse og andre kravl, 1½ time så havde jeg fået nok. Vi var ikke kørt så langt fra Elinta da der holdt en modkørende lille 4w trækker lidt umotiverede, jeg bremsede for at se hvad der var på færde, men desværre lige sent nok, det var en stor sprællevende slange gullig med hvid bug og vel 1½ m lang og tyk som en banan, men inden jeg var ude af vognen var den væk, ubegribelig den kunne forsvinde så hurtig, så ingen video eller billeder denne gang.

Aftenen tilbragte vi sammen med nordmændene på en taverne i Megas Limionas, den norske dame bestilte grillristede kødboller, de var alt for stærkt krydret med oregano, de var nærmest uspiselige, vi delte lidt imellem os så det gik alligevel. Hjemme igen bød vi på kaffe med Metaxa, så vi sad på terrassen og sludrede til hen ad klokken 1.