Torsdag den 26 august.

Efter morgenmaden kørte vi til Chios by for at handle, først kørte vi ad hele havnepromenaden i en lang bilkø, en betjent prøvede fortvivlet ved hjælp af fagter og en trillefløjte, som han blæste i af alle kræfter, at få trafikken til at glide. Da vi ikke fandt nogen parkerings plads kørte vi samme vej tilbage og lige ved havnens begyndelse fandt vi en plads oven i købet i skygge af et stort hotel. Så travede vi hele vejen langs promenaden, masser af taverne men ingen forretninger, så travede vi igennem sidegaderne og en gågade var der minsandten også, men byen er meget lidt turist præget, der er velsignet langt mellem "kludebutikker" og der er næsten ingen souvenirbutikker, vi fandt dog en juveler hvor Inger købte guld med perle ørestikker til Ingrid og en tynd guldkæde til sig selv, et andet sted købte Inger en pung til en af sine klienter og endelig bluser til alle Ingers børnebørn, ellers er det mest små forretninger som i København i halvtresserne.

Vi skulle selvfølgelig også se den gamle middelalderby Kastro. Kastro fæstningen blev bygge i år 993 efter Kristi fødsel med søværn og fæstningsgrav. Den har haft kontinuerlig beboelse i hen ved 1000 år og højst sandsynlig i meget længere tid, for allerede St. Paul benævne Atchios i år 56 efter Kristi fødsel, da han på vej til Samos sandsynligvis gik og prædikde hvor Kastro nu står. I de små gader i Kastro har haverne granatæbler, figen, citron, mandarin, oliven og palme træer plus mængder af vinranker. Det lugter af jasminer, lavendel og rosen plus øvrige eksotiske blomster overalt. En enkel bil kan forstyre idyllen, men der er langt mellem dem.

Når du går ind ad den store hoved port til Kastro er der på den modsatte side et fængslet hvor 10 græske embedsmand blev holdt fanget efter 1822 oprøret imod den tyrkiske besættelse. Senere blev de alle sammen hængt. Inden for murene ligger også den gamle tyrkisk/jødiske ghetto med mausoleet for den tyrkiske kommandant Kara Ali, der gennemførte massakren i 1822.

Flere steder kan man komme op på bymuren, et sted helt ude ved havnefronten ligger de Byzantinske tyrkiske bade, men som overalt er der forfald og rundt om badstuerne var der skidt og møg, en stor affaldscontainer pyntede just heller ikke. Husenes kvalitet i byen er lige fra de rene ruiner til smukt istandsatte boliger, vi mødte en engelsk poet der havde slået sig ned sammen med sin tyske kone, han helbred var ellers nedbrud ved at arbejde i minedrift i 25.år og hans kone havde gigt, men som han sagde "her er aldrig under 14º" og de stortrivedes her, vi købte et meget detaljeret kort over Kastro Kort over Kastro ( 74 KB ). af ham den vil være til stor hjælp hvis vi en anden gang kommer der.

Allerede 14,30 var vi hjemme hvor vi fik en tår kaffe inden vi kl.16 gik på stranden og nød solen og vandet et par timer, hjemme igen talte vi med et norsk ægtepar ved navn Pøhner, søde mennesker der skulle være her en uge, de havde købt rejsen på almindelige vilkår men var af Ving rejser sendt i hundehullet. De protesteret men fik at vide at Vings guide intet kunne gøre. (Selv om der var masser af ledige lejligheder til rimelige priser i nabolaget). En uforskammet måde at behandle folk på.