Onsdag den 25 august.  

Vi sidder ved morgenbordet, solen skinner fra en skyfri himmel og vinden fra i nat er aftaget, Inger siger "det er første nat vi ikke har været badet i sved" vi har ellers kun et lagen over os og selv det har været for meget, men nu er vejret blevet mere frisk. Vi har talt om at i dag vil vi sydpå, ned til Mastiks området, mastiks er et harpiks fra terpentintræet og en meget stor indtægtskilde for Chios.

Overleveringen fortæller, at da Agios Isodóros blev ført til sit martyrium af romerne, græd han tårer af smerte og sorg, og hver tåre blev til et mastikstræ. Således testamenterede han øen et træ (terpentintræet Pistacia lentiscus), som synes kun at frembringe mastiksgummi på Chios, selv om det også gror andre steder i middelhavs­området. Amerikanerne ville gerne "hugge" mastikstræet men kunne ikke få det til at "svede" mastiks, de prøvede at importere tonsvis af jord fra området men alle forsøg er mislykkedes ha, ha. En mere videnskabelig forklaring går ellers ud på, at den vulkanske jordbund på Chios er særlig egnet til træet, men der er selvfølgelig andre faktorer der også spiller ind. Den tidligst kendte henvisning til mastiksgummi er fra Teofrastus fra Lesbos i 300 f.Kr. Oldtidens grækere og senere byzantinerne kendte det, men først under den tyrkiske besættelse synes det at være blevet en betydningsfuld afgrøde; da blev mastikslundene på Chios for en tid fælles eje for damerne i sultanens harem; de brugte indtægterne til at købe nipsting for, som kunne gøre livet mere udholdeligt.

Mastikstræet ’malkes’ om sommeren ved at man skærer ind i barken. Ligesom Agios Isidoros græder træerne ’tårer’, som størkner og falder til jorden, hvor de samles og ordnes efter farve, størrelse og renhed.  Prøv endelig nogle krystaller, når du er på Chios, men du skal ikke vente, at det er en nydelse. I naturtilstand er mastiks en duftende gummiart, der er overordentlig klæbrig, men ikke smager af ret meget. Det bruges til de underligste ting foruden til tyggegummi bruges det til slik godt blandet med sukker - det smager afskyelig - til røgelse i de græske kirker - det lugter dejligt - og til at forædle oliemaling til fin lak.  

Kl. 10,30 var der afgang, første stop var i den kendte keramik by Amolia, Chios har igennem tiderne været kendt for keramik, i 500 tallet blev der oprettet en berømt billedhuggerskole, og Chios ler var eftertragtet til keramiske arbejder overalt i den græske verden, i dag bliver noget af leret til det rene kitsch eller hadegaver, der er dog også pæne ting og vi købte da et par småting inden vi kørte til stranden ved Komi. Her nede sydpå går bjergnaturen over i landbrugsland med appelsin og abrikosplantager og frem for alt de mastiksholdige pistacietræer. Ca. 10 km fra spydspidsen af Chios ligger den lille by Komi i et ret frodigt landskab, der er godt nok tørt på denne årstid men der er mange plantager, der ligger et par taverner omkring den lille havn, stranden er stenet men ellers ok.

Vi badede et par timer før turen gik videre via Emporio til mastiks områdets hovedby Pirgi, hvis tæt sammenbyggede huse er udsmykket med geometriske sort/hvide ornamenter i en folkelig sgrafitto  teknik, xystá, der næsten ligner tapetflader, Særlig smukt er byens torv med det firkantede fæstningstårn. Lidt i baggrunden ligger den byzantinske Agii Apostoli kirke (1200 tallet), der indvendig er bemalet med folkelige fresker (1700 tallet). Vi gik lidt rund i de små krogede gader hvor de gamle koner sad på trappetrinene overfor hinanden og sludrede samtidig med de kunne se på de turister der forvildede sig forbi, på et lille torv købte vi en lille pose mastiks for 500 gdr. men det er ikke den rene vare det er sukret men undervejs hjemad hold vi ved et ret stort mastikstræ/busk  der kunne vi se hvordan harpiksen piblede frem fra små sår bonden havde lavet i barken, rund om på jorden lå der små vandklare dråber hårde som sten, det kunne have været glasperler, vi tog en lille smule med (vi håber bonden tilgiver) jeg prøvede at tygge på et krystal, det bliver som tyggegummi men næsten uden smag, kl. ca. 18 var vi hjemme efter en køre tur på 70 km, spiste hjemme, læste blade og hyggede os.