Tirsdag den 24 August.

I dag blev vi glædeligt overrasket, Nanolis Georgoulis kom med bilen 20 min. før aftalt tid, hurra for det. Vi kørte nu med Nanolis Georgoulis hen på hans kontor for at skrive kontrakt og betale den aftalte  pris på 95.000 gdr. = 2.200 kr. som vi betalte i dansk valuta.

Inger havde været ved at pakke til turen i dag men blev ikke færdig da han kom så tidlig, så vi tog tilbage og hentede vores pakkenelliker. Kl. 10,30 kørte vi til Chios by hvor vi skulle finde en vej der gik til Nea Moni klosteret, men ak vejskilte er en mangelvare så vi kom ind på en forkert vej så vi blev enige om at klostret måtte vente til en anden dag. Vejen vi var kommet ind på var en rigtig serpentiner vej der egentlig starter i Vrontados, vi kom ind lidt oppe lige hvor serpentiner vejen begynder, de næste 18 km. var i et ret tørt og ufrugtbar område, i Agios Issidoros begyndte vejen at slynges sig nedad igen, ved Katavassi var der en storslået udsigt over havbugten Egeo Pelagos, videre til Volissos hvor vi fik lidt at spise, byen der er ret stor kunne vi se steg stejlt op til en gammel bydel, der ville jeg prøve at køre op, vejen slyngede sig igennem meget smalle og stejle gader og da vi rundede en særlig vanskelig passage viste sig at gaden fortsatte i en sti og gaden var så smal at vi dårlig kunne komme ud af vognen, uha! Inger var ved at få mavepine og spurgte hva' nu? Vi bakker da bare ned igen til vi komme til et sted vi kan vende, Ubs.! At finde en anden vej for at køre længere op blev mig på det strengeste forbudt, det var nu også en barsk start på vores køreture.

Fra Volissos kørte vi til en herlig strand ved Limnos, men Oh - skræk! På grund af den lidt turbulente start havde vi glemt badetøjet, bades skulle der syntes jeg, der var kun ganske få andre badende på stranden så vi badede i undertøjet og vandet var bare skønt varmt og krystalklart med kun ganske lette bølger.

Vi kørte nu ca. 12 km. tilbage langs kysten samme vej vi var kommet der delte vejen sig og vi fortsatte sydpå langs en pragtfuld kyststrækning Ved Elinta kørte vi ind i landet til den lille by Avgonyma, der kørte vi ret nordpå til Ørneredebyen Anávatos.

Den befæstede landsby Anávatos ligger med en dramatisk beliggenhed øverst på en 300 m høj klippe med snævre, mørke gyder og en slags tårnhuse, en spøgelsesby i et øde landskab. Den blev hærget af tyrkerne i 1822 hvor 400 mennesker (flest kvinder og børn) kastede sig i døden for at undgå at blive slaver eller det der var værre, en underlig fornemmelse griber en når man står selv samme sted hvor tragedien foregik og stirrer ned i det dybe svælg hvor så mange ulykkelige mennesker valgte døden. Jordskælvet i 1881 fordrev de fleste beboere, i dag er der kun ganske få beboere tilbage. 

Lidt restaurerings arbejde foregår der for at bevare resterne af denne unikke by, igen tænker man at det er utroligt at der ikke bliver opkrævet en billet afgift for at skaffe midler til bevaringen. Adgangen til byen er i øvrig på eget ansvar og man bevæger sig virkelig steder der kan få det til at gibbe i en og hele tiden er der en fantastisk udsigt. En smule af deres lille kirke er bevaret og kalkmalerierne er ikke gået helt til grunde endnu, men hvor længe? det er jo et jordskælvsområde og afstives ruinerne ikke vil meget gå tabt ved næste rystelse.

En stor oplevelse rigere kørte vi videre, Nea Moni klostret ville vi vente med til en anden dag, så vi valgte en sidevej før vejen til Nea Moni klostret, den går også til et kloster, Agli Pateres, undervejs kunne vi se ned på Nea Moni klostret dybt under os. Da vi passerede Agli Pateres blev den smalle asfaltvej til en endnu smallere jordvej, den skulle fører os til Dafnonas der ligger 5 km sydligere, men vejen delte sig til højre og venstre, vi valgte den venstre der så bedst ud, men om forladelse den blev rigtig ringe, kæmpe store skærver, dybe afgrunde vi begyndte at blive betænkelige bare dækkene holdt, det gjorde de heldigvis men meget af turen var godt nok også i skridtgang, endelig kunne vi se en asfaltvej i det fjerne og kort efter var vi i Agios Georgios 8 km ude af kurs og over et ret højt bjerg var vi kommet. Det område vi var kørt igennem er totalt øde, et sted så vi en stor ørn lette med ganske langsomme vingeslag, ikke mange turister ser så meget af naturen som Inger og jeg, men! Vi burde nok fremover leje en Jeep.

Vi kørte nu via Chalkio, Vavili og Thymiana og pludselig drejede vejen mod nord langs en strand og ganske rigtig, vi var på hjemmebane igen, vi handlede lidt i vores minimarked og spiste hjemme. Imedens vi spiste begyndte det at lyne over Tyrkiet, store lysglimt oplyste skyerne derover, men hos os var det fint vejr klokken er kun 22,10 men vi er trætte og Inger er ved at slumre ind, jeg er også færdig for i dag.