|
| |
Fredag
den 20 august
|

Agia Ermionis havn
|
Kl.
ca.6,45 var Inger oppe for at fotografere solopgangen over Tyrkiet, jeg var da
også lige oppe og nyde synet, men gik ind og sov lidt igen for meget søvn er
det ikke blevet til i det sidste døgn. Kl. 9 var jeg henne i minimarked og
købe et dejligt brød til vores morgenmad og spurgte om åbningstiderne da jeg
troede de havde siesta, den var fra kl. 8,00 til 12,00 senere fandt jeg ud af at
det var til kl. 24.00 uha for en lang dag, det forklarer måske også at da den
søde kone blev ringet op på sin mobiltelefon tog hun regnemaskinen og holdt
for øret, hun glemte også at vi skulle betale eller rettere hun troede hun
havde fået pengene, hun forklarede at hendes tanker var ved den lille pige, hun
levede men var alvorligt kvæstet, måske ved hun lidt mere i eftermiddag.
Undervejs var jeg inde i den lille kirke hvor jeg tændte et vokslys og sendte
mine ønsker om at pigen ville klare sig (jeg er godt nok ikke overtroisk men
det kan jo ikke skade, vel?). ja jeg blev næsten helt katolsk, i hvert fald
forstår jeg udmærket den tanke at Gud ikke kan følge med i det hele og så er
det at Jomfru Maria maske kan hjælpe, hun forstår vel en moders sorg der
mister sit barn.
Efter
at have handlet lidt i minimarked gik vi til stranden bag havnen, den er ret
stenet, men der et kun et par foruden os der bader, fra havet kom der en mild
brise over det blanke vand.
Og
så har vi skrevet kort til familie og venner, skønt det er overstået.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|