Chios 1999

Torsdag den 19 August.

Vi var uhyggeligt tidligt oppe, uret ringede kl.04,15 og kl. 05,30 kørte vi med Johannes (Ingers svoger), der som altid er vores flinke chauffør, til Kastrup lufthavn.

Kl.08,05 gik flyet noget forsinket i luften og tre timer senere var vi på Chios. Turen var nogle steder noget bumpet, især over Bulgarien hoppede flyet ret meget.

Landingsbanen på Chios er meget kort, opbremsningen var så kraftig at jeg måtte støtte med den ene hånd på sædet foran mig, et lille advis fra piloten havde været på sin plads. Lufthavnen er ganske lille, lille bane, lille bygning, lille trafik, kun ca. syv charterfly om ugen, de fleste andre græske øer vi har været på har flere charterfly om dagen. I løbet af forbløffende kort tid var vi alle placeret i en udmærket bus, chaufføren kørte os en lille havne rundtur før han kørte sydpå til vores lejlighed i Agia Ermioni, undervejs satte han passager af flere steder så til sidst var vi nogle af de sidste, bussen holdt ca. 500 m fra det lille kompleks der hedder Ermioni, der fik vi værelse nr.9, bagagen hentede ejeren i sin privatbil.

Vi var jo meget spændt på især udsigten fra lejligheden der ligger på 1.sal, den var pragtfuld det bedste til dato, vore østvendte terrasse ligger mindre en 10 m fra en stejl 7-10 m skrænt der går lige ned til den klippe fyldte strand, 

ca. 10 km over det blanke blå hav ligger Tyrkiet, hvor belysningen funkler som små stjerner om natten. Imellem skrænten og huset er der en ganske smal vej der næsten ikke benyttes, 100 m mod nord ad vejen ligger der et par små huse, der kunne vi følge fritidslivet for nogle grækere der havde det som sommerhus, der var især en herre vi fulgte, han fiskede hver dag i timer og fangede rigelig til middagsmaden. Vores lejlighed er enkel, ren og pæn, når man kommer ind ad indgangsdøren fra den vestvendte terrasse er den første del af rummet et køkken med gasblus, køleskab og et lille køkkenskab med bord og vask, et lille bitte rundt plasthavebord og 2 plast stole er der også, længere inde er der 2 senge og et mindre klædeskab, så er der en dobbeltdør ud til terrassen mod øst.

Vi var henne og handle lidt i et mini supermarked (Antonis Orgiettas) 7-800 m fra huset, meget meget lille, men de havde såmænd lige så stort udbud som mange langt større forretninger. Kl. 18,30 var der orienteringsmøde på en restaurant (stedet hvor vi blev sat af) det foregik på klingende Bergen norsk noget forstod vi, men tiden er nærmest spildt, vi gik der nærmest fordi det lå så tæt på vores lejlighed.

Ved 20 tiden spiste vi på en god taverne lige over for minimarked, vi sad med kun en lav stenmur mellem os og vejen og i vores side var der parkering forbudt, fortov er der selvfølgelig ikke, så biler og motorcykler passerer ganske tæt forbi. Vi fik græsk salat, pizza med skinke og æg + 2 Amsel øl. Vi var lige blevet færdig med vores måltid da vi blev vidne til en frygtelig tragedie. En lille køn pige, en slægtning til ejeren, legede mellem bordene og trappen ned til vejen, pludselig rendte hun ned ad den lille trappe til vejen, moderen løb efter hvad der fik den lille treårige pige til at løbe lige ud på vejen og direkte ind i en letvægtsmotorcykel der kørte alt for stærkt, han måtte køre 30 km/t men kørte som alle andre vel ca. 50-60 km/t. Det var så gruopvækkende - lyden da motorcyklen ramte barnet der blev slynget vel 10 m væk - moderens hjerteskærende vedvarende skrig - en af de mandlige slægtninge sparkede i desperation på den liggende motorcykelfører, men blev dog stoppet af en tililende, den unge motorcykelfører satte sig på en kantsten og græd - alle reagerede, nogle var som lammede andre græd som jeg, andre prøvede at handle fornuftig, en privat bil blev brugt som ambulance jeg bad til at han ikke ville lave en ulykke på den fortvivlede køretur til Chios. Vi sad lidt, begge i chok, Inger prøvede at trøste mig idet hun sagde at et barn har meget større chancer for at overleve sådan en påkørsel end en voksen, vi fik taget os sammen til at finde ud af hvad vi skyldte, den unge mand der havde betjent os gav vi uden videre de penge vi mente de skulle have, han var naturligvis også i chok, måske var de en lille søster eller en kusine, han tog bare med blanke øjne pengene. Arme familie - det ene øjeblik fest og glæde det næste ligger verden i grus, det er simpelthen ikke til at fatte.