Verdenskrigen.

Færøerne blev under 2. verdenskrig besat af britiske styrker. Besættelsen varede fra 12. april 1940 og frem til september 1945. Årsagen til besættelsen var først og fremmest at briterne ville undgå, at tyskerne anvendte øerne som base i Nordatlanten. I løbet af de fem år var der kun få krigshandlinger rettet mod den britiske flåde på Færøerne. Da der var flest besættelsestropper på øerne, var antallet cirka 8000, og allerede fra foråret 1944 var de fleste tropper væk igen. Besættelsen fik stor betydning for uafhængighedskræfterne på Færøerne, hvor der i forvejen var utilfredshed med det danske styre. I det færøske lagting var der flertal for, at forholdet til Danmark skulle ændres. At Danmark var blevet besat af Tyskland blev brugt som argument for, at Danmark havde mistet sin suverænitet, og derfor skulle lagtinget overtage styret med øerne. Man forsøgte fra færøsk side at få britisk opbakning til dette, men briterne bakkede op om de gældende forhold. Efter 29. august 1943* forsvandt grundlaget for at bruge Danmarks suverænitet som årsag til selvstyre, og resten af krigen forløb politisk roligt på øerne. Besættelsen var en økonomisk gevinst for øerne og på det sociale og kulturelle område fik briternes tilstedeværelse også stor indflydelse. En del kvinder blev gift med britiske soldater, og en del børn var resultatet af fraterniseringen (intim omgang) mellem briterne og de færøske kvinder. Tænk også på at handlen med Danmark med et slag var ophørt, så det var en meget positiv at englænderne besatte Færøerne.

En vigtig energikilde under krigen var brunkul og en del brunkul blev brudt i Hvalba som ligger nordligt på Suduroy. I bjergene har man siden 1770’erne hugget brunkul i dybe, men ubehageligt lave tunneller.  Nogle få mænd hugger stadig kul deroppe for at holde traditionen i ave. De er sikret en mindsteløn af det offentlige. 

* ) Den 29. august 1943 trådte den danske samlingsregering ud af funktion, og datoen markerer dermed det officielle brud med samarbejdspolitikken. At regeringen holdt op med at fungere havde flere årsager. Det var resultatet af de uroligheder i befolkningen, som siden er blevet døbt Augustoprøret. Men det var også et resultat af, at der var ved at opstå en politisk krise partierne i mellem mht. synet på samarbejdspolitikken, samtidig med at regeringens forhold til den tyske besættelsesmagt og de forhandlinger, som samarbejdet førte med sig, kom under stigende pres.

Den kolde krig

----------------------------------------

Færøerne under Den kolde Krig (1945-1991) (og Azorerne)

Kremls syn på spørgsmålet om Færøerne og det danske rigsfællesskab kom også indirekte til orde i Danmarks kommunistiske Partis presse og i ledende kommunisters udtalelser. Den 21. juli 1946 skrev Land og Folk, at i og med at Danmark nu overtog den britiske LORAN-station i Våg på Færøerne - RAF´s Marinestation, som havde militære formål og indgik i en kæde af stationer fra Grønland over Island og videre til Skotland og Azorerne - indledte Danmark et militært samarbejde med England og USA.

------------------------------------------

De militære installationer på Færøerne spillede en stor rolle for amerikanerne under den kolde krig.

Jákup Thorsteinsson og Sámal Tróndur Finnsson Johansen har skrevet en foreløbig rapport hvoraf her refereres ganske kort.

Historisk baggrund

Den 9. april 1940 besætter tyskerne Danmark og englænderne besætter det danske amt Færøerne. Som en følge af besættelsen fik færingerne 'Den foreløbige styrelseslov', som gav lagtinget lovgivningsmagt.

Ifølge en Lagtingsvedtagelse fra 13. april 1940 skulle "Færøerne være uden for al strid mellem nationerne og alle militære sammenslutninger"

Under krigen bygger englænderne en navigationstation for fly og skibe, LORAN-A, men efter anden verdenskrig mister de interessen for den, hvorefter stationen, som amerikanerne viste interesse for, overtages af det danske marineministerium.

Efter krigen er politikerne på Færøerne klar over, at øernes status som amt må opgives til fordel for mere selvstyre. 14. september 1946 afholdes en folkeafstemning på Færøerne som gav et lille flertal for løsrivelse fra Danmark.

De politiske forhandlinger om Færøernes fremtid resulterer i hjemmestyreordningen fra 1948, hvor København monopoliserer udenrigs- og sikkerhedspolitikken, uden at det tilsyneladende går op for de færøske politikere

Færøerne som en del af NATO

Den 23 marts 1959 skrev flere aviser i København om en protestmarch i Torshavn, hvor folk protesterede mod planer om at bygge en NATO-radarstation på Færøerne.
Ved en noteveksling af 17-23. februar 1959 var der blevet truffet aftale mellem Danmark og USA om at oprette en LORAN-C station på Færøerne.
Stationen, der blev sat i drift 15. december 1959, er opført og drevet af Danmark, men de "med opførelsen og driften forbundne udgifter refunderes af USA"
De færøske politikere kunne i deres betænkning af 21. april 1959 ikke bevise, at LORAN-C stationen "bygges af NATO som et led i denne institutions militære foranstaltninger"

LORAN-C stationerne betød en væsentlig forbedring af navigations-mulighederne i Nordatlanten. Stationen var et lavfrekvent radionavigationssystem med meget kraftige sendere, som indebar, at både skibe, fly og også ubåde kunne navigere efter det.
Ved at sammenligne ankomsttiden fra mindst tre faste transmitterstationer, en master og to sekundære (slave) stationer, var det muligt for modtager at lokalisere sig selv med en usikkerhed på helt ned til 50 meter. Rækkevidden var 700 km, så Færøerne var et afgørende led i kæden mellem Nordamerika og Europa.
Det var en masterstation, der blev placeret på Færøerne. Stationen spillede flere vigtige roller: For det første som navigation, men også i nødstilfælde, i form af kommunikation.
Systemet skulle anvendes i forbindelse med et offensivt angreb, dvs. af de hangarskibe og bombefly, der i tilfælde af krig skulle sættes ind mod de russiske flådebasser.
For det andet skulle systemet anvendes af de da nye amerikanske Polaris atomubåde, hvilket fremgår af en rapport fra den amerikanske overkommando i 1959.
For det tredje havde LORAN-C også en defensiv rolle i DEW-systemet (Distant Early Warning), som var en amerikansk radarkæde rettet mod sovjetiske angreb.
Radarstationen på Strømø i bunden af Kollfjorden (Sodnfelli) var et led i denne DEW-kæde.
Anlæggelsen af stationen foregik med det færøske landsstyres viden og accept, selv om at Landsstyret gav udtryk for, at radarstationen, "der overvejende skal tjene militære formål, gør en sikring af evakueringsmulighederne for en væsentlig del af Torshavns indbyggere særdeles aktuel"

De dansk-færøske forhandlinger blev hemmeligholdt for det færøske lagting, og ikke førend der forelå en færøsk accept og en dansk-færøsk aftale om anlæggelse af et større vejanlæg, blev projektet offentliggjort.
Under opførelsen af NATO-stationen, blev der yderligere anlagt en amerikansk kommunikationsstation, gemt inden for NATO-stationens område, denne gang uden at færingerne blev informeret om den.

Hemmeligt personale

Allerede før DEW-linjen stod færdigbygget, og som en konsekvens af den teknologiske udvikling og amerikanernes frygt for et 'Missil Gab' ville USA bygge BMEWS-kæden til varsling mod et eventuelt sovjetisk interkontinentalt missilangreb.
For at sikre en hurtig og pålidelig kommunikation skulle der, i forbindelse end BMEWS-kæden også etableres en kæde Troposcatter-stationer fra Nordamerika, tværs over Nordatlanten til Europa.
I 1960 blev den danske regering for første gang kontaktet om disse planer.
De danske myndigheder var villige til at godkende opførelsen og tilstedeværelsen af amerikansk personel på stationen, på den betingelse, at de dansk-amerikanske Troposcatter-aftaler blev hemmeligholdt, at stationen blev skjult inde i den allerede anlagte NATO-station, og at det amerikanske militære personel gik under dække af at være NATO-teknikere.
I løbet af årene fastholdt danske regeringer overfor amerikanerne, at danskerne ikke havde i sinde at afsløre stationens eksistens eller tilstedeværelsen af amerikansk militært personel.
Baggrunden for disse krav var bl.a. de danske myndigheders ønske om ikke at skade det eksisterende forhold mellem Danmark og Færøerne.
Der kan også være andre årsager til denne fastholdelse, så som de danske forbehold for stationering af udenlandske tropper og baser på dansk jord i fredstid.
Den danske regering kan måske have følt sig fanget i sin egen strategi, fordi den ikke alene havde fortiet disse forhold, men også havde videregivet falske oplysninger til det færøske lagting.

Jákup Thorsteinsson: "Færøerne under den kolde krig - Militæranliggende og politik, oktober 1999.
Sámal Tróndur Finnsson Johansen: "Færøerne under den kolde krig - De militære installationer", oktober 1999.

I forbindelse med lagtingets beslutning af 19. april 1996 vedrørende redegørelse for oplysninger om militære installationer i Færøerne, blev der af lagmanden nedsat en styregruppe bestående af fire medlemmer, til at lede dette arbejde. Styregruppen bestod af fuldmægtig Rúni Joensen (formand), landsarkivar Jóannes Dalsgaard (faglig ansvarlig), professor Jóan Pauli Joensen og lektor Jákup Thorsteinsson. I oktober 1997 ansatte styregruppen en faghistoriker til at foretage de nødvendige arkivundersøgelser i USA. Bl.a. for at sikre god start på disse amerikanske arkivundersøgelser, blev der til projektet tilknyttet en specialekonsulent, Thorsten Borring Olesen, lektor ved Historisk Institut, Århus Universitet. Under hele forløbet har styregruppen, faghistorikeren og specialekonsulenten holdt flere møder, både i Færøerne og i Danmark, hvor forskellige både metodiske og emnemæssige problemstillinger i forbindelse med udredningsarbejdet er blevet diskuterede.

Med indeværende rapport, der er blevet til under tilsyn og vejledning af ovennævnte styregruppe, foreligger den første skriftlige fremstilling af de arkivstudier der blev foretaget i USA i 1997/98. Samtidig er dette første gang der foreligger en historisk analyse af Færøernes rolle under den kolde krig. Dette skal dog ikke forstås som at indeværende rapport giver nogen fuldt dækkende fremstilling af Færøernes rolle under den kolde krig. Rapporten bør hellere ses som et første trin i Færøernes ’koldkrigs historie’, hvor blot et hjørne af en kompleks og hidtil næsten ubearbejdet færøsk (udenrigs- og sikkerhedspolitisk) historie dækkes. Mere konkret kan det siges, at der, med udgangspunkt i det indsamlede kildemateriale, er lagt vægt på amerikanske militære interesser og aktiviteter i Færøerne.

 http://www.ut.fo/Upload/pdf/reydabok.pdf. 

Næstved, foråret 1999
Sámal Tróndur Finnsson Johansen