Merkid
= Merkið

Merkið - det færøske flag.
I
1919 var der en ung jurastuderende på Regensen ved navn Jens Oliver Lisberg,
der sammen med sine kammerater lavede en skitse til et Færøsk flag, skitsen
dannede grundlag for et rigtig flag der blev syet af en ung dame der kaldes Ninna Jacobsen.
Samme
år rejste Jens Oliver Lisberg hjem på sommerferien og han bragte flaget med sig
til hans hjembyd, Fámjin som ligger smukt omgivet af høje bjerge på
vestesiden af Suduroy. Her blev den 22. juni 1919 afholdt en
gudstjeneste i den smukke kirke, efter gudstjenesten , blev det for første gang hejst på færøsk
grund.
Kort tid efter døde
den unge Jens Oliver Lisberg af lungebetændelse. Han blev begravet i kirkegården i Fámjin, og
det flag som han designede er nu udstillet i kirken i Fámjin.
I tyverne var der udbredt modstand mod dette nye national symbol, men i
tredverne aftog modstanden. Der kom i 1931 et forslag i det færøske lagting om at antage det nye flag som national symbol,
det blev dog nedstemt, og det kan ikke undre at det også blev afvist af de danske myndigheder.
I
årtiet op til anden verdenskrig var der hidsig debat i det færøske samfund
for/imod. det viste sig at dem der skulle vise flaget rundt om i verden - sømændene
tog teten i ”flag striden”, og mange ville sejle under færøsk flag.
Da
krigen brød ud gik der kun fire dage før der kom to Engelske destroyere, to armerede trawlere og krydseren ’Suffolk’ til Tórshavn på Færøerne og satte en deling fra ’Royal Marines’ i land. Den britiske besættelse var begyndt.
Færingerne var klar over at det var nødvendig - eller havde det været Nazisterne
og deres terror der var kommet - så Færingerne opfattede besættelsen som venskabelig,
hvad den da også var og relationerne til besættelsesmagten var stort set gode i de fem krigsår.
Mange
dage gik der ikke før de Britiske styrker udstedte et dekret (25. april 1940,).
Det påbød de færøske skibe at sejle under færøsk flag.
En
lille episode var da sluppen ”Eysturoyggin” blev bordet af den Engelske Marine i begyndelsen af anden
verdenskrig. Den engelske kommandør spurgte skipperen Hans Mikkelsen om de ikke havde et andet flag end det danske. Mikkelsen strøg Dannebrog med det samme og hejste
Merkið i stedet.
Det
var heldigt at Englænderne var tidligt ude, for det varede ikke lang tid før
der i havet omkring Færøerne var mange tyske ubåde og bombefly fra baser i Norge. De angreb allierede konvojer vest for Færøerne,
og konvojerne var livsnerven til USA
Men
Briterne minerede fjordene og byggede en flyvebase med landingsbane, m.m. samt anløbsplads for flyvebåde.
Også antiluftskyts og kanoner kom der til for at forsvare den vigtige base.
I
England var der fødevaremangel og Færøerne kunne levere fisk, men det var
selvfølgelig meget farligt og prisen for denne sejlads var høj.
Skibe, som fiskede eller sejlede med fisk, blev
torpederet eller skudt og bombet af flyvere, nogle blev minesprængt, også
ubådene øvede deres blodige gerning.
Desværre
blev næsten alle familier på Færøerne ramt da ca. 1/3 af den færøske fiskeriflåde gik ned og 150 mænd døde i deres bedste
alder, eller 1 ud af 200 færinger unge som gamle.
Siden 1947 er 25. april blevet fejret som færøsk flagdag.
(Dekret dagen) Denne dag har skolebørnene fri og dagen fejres med optog, musik og taler rundt omkring i byer og bygder, hvor man naturligt nok i forbindelse med flaget mindes krigens ofre.
I forbindelse med, at selvstyreloven blev indført i 1948, blev flaget endeligt anerkendt som Færøernes nationale symbol.