| ||||||||||||||||||||||||||
|
Færøernes historieDe første kolonister kan have været irske munke, der har søgt et fredsommeligt tilflugtssted på disse afsondrede øer. Dette har sandsynligvis været i midten af det syvende århundrede. Bedre kendt og veldokumenteret er den norske kolonisering, der indledtes et par hundrede år senere og udviklede sig op igennem vikingetiden og gjorde Færøerne til en central del af vikingernes territorium langs de nordatlantiske kyster og det Irske Hav. Vikingerne etablerede deres eget parlament med lokale ting omkring på øerne, mens hovedtinget blev placeret på Tinganes i Tórshavn. Omkring årtusindskiftet blev kristendommen forkyndt på dette sted. Kort efter kom øerne under de norske kongers herredømme. En af dem var den berømte kong Sverre, som voksede op på det færøske bispesæde i Kirkjubøur. Senere blev den norske krone underlagt det danske monarki, og med reformationen blev det færøske bispedømme afskaffet og dets gods en del af det danske krongods. Landene omkring Nordsøen havde op igennem middelalderen en stor indflydelse på Færøerne, især gennem de hanseatiske købmænd i Bergen. Med reformationen øgede den danske konge sin kontrol over handelen og etablerede et handelsmonopol, der blev styret af forskellige købmænd og handelsselskaber. Men i 1709: overtager kongen selv handelen med oprettelsen af den Kongelige danske Enehandel. Nu blev øerne styret direkte fra København. Danske embedsmænd ankom for at overvåge handelen og beskytte den imod konkurrerende købmænd og pirater, som igennem århundreder havde plaget øerne. Fortet, Skansin, som skuer ud over Tórshavns havn, er en del af denne historiske befæstning, men hvis man i dag spejder ud i horisonten herfra, vil man sandsynligvis kun få øje på fredelige fiskeskibe eller måske de internationale cruise liners yndefulde kurver. 1856: blev den kongelige monopolhandel afskaffet, og snart var foretagsomme færøske forretningsmænd i gang med at oprette nye forbindelser til verden udenfor. I 1872 blev den gamle engelske slup ”Fox” købt til fiskeri på dybt vand langt fra de færøske kyster, og snart blev færingerne kendt for at være blandt verdens dygtigste søfolk. Fiskerierhvervet udviklede sig til at blive landets største indtægtskilde. 1940: Under 2. Verdenskrig bliver øerne besat af Storbritannien og afskåret fra Danmark. Briterne blander sig meget lidt i selvstyret, som amtmanden og lagtinget enes om. 1946: 14. september afholdes folkeafstemning, hvor et spinkelt flertal vedtager, at Færøerne skal løsrives fra Danmark. Lagtinget erklærer at løsrivelsen dermed er besluttet, men det anerkendes ikke i Danmark. Den danske regeringen forlanger, at der skal gennemføres forhandlinger først, opløser lagtinget og udskriver lagtingsvalg. 1948: Øerne får, efter lange forhandlinger, deres nuværende hjemmestyreordning med Lov om Færøernes hjemmestyre af 23. marts 1948: "§1. Færøerne udgør inden for denne lovs rammer et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. I henhold hertil overtager det færøske folk ved sin folkevalgte repræsentation, Lagtinget, og en af dette oprettet forvaltning, Landsstyret, inden for rigsenheden ordningen og styrelsen af førøske særanliggender som angivet i denne lov". 1951: Danmarks Nationalbank trykker færøske pengesedler i samme værdier som de danske. 1953: Grundloven af 5. juni giver Færøerne to folkevalgte medlemmer af Folketinget. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven Færøernes forfatning. 1975: Forvaltningen af de sociale love overgår til hjemmestyret. 1983: Højkonjunktur i fiskeriet. 1989: Økonomisk krise: Bruttonationalproduktet falder med en tredjedel. 1989: Færøerne når op på sit højeste folketal, 47.836, men de næste fem år udvandrer 10 procent af befolkningen, især yngre folk. 1993: Statsrefusionerne fra Danmark på det sociale område bortfalder, og støtten gives samlet som bloktilskud. 1995: Sociallovgivningen, som har været fælles med Danmark, erstattes over en årrække af egne love. 2000:
Nu
ved årtusindskiftet er færingerne i fuld gang med at forberede udforskningen
af potentielle oliekilder i harvet rundt om Færøerne.
Jeg så en lille notits i VENSTREBLADET her den 19-12-2005 Lagtinget har sagt nej til at antidiskriminationsloven også skal gælde for homoseksuelle. Sagen ender sikkert hos den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er sørgelig at de er så lidt tolerante da tolerance er en forudsætning for fred i mellem mennesker. |
| ||||||||