| ||||||||||||||||||||||||||
|
Cubas historie:På http://www.leksikon.org Leksikon for det 21. århundrede er gratis at bruge og giver et supplement til de mere almindelige. Det er stærkt venstreorienteret - så er du advaret. Ikke desto mindre er det godt at se en sag fra flere sider. -------------------------------------------------- Cuba var beboet af beboet af en række etniske grupper. Især landbrugsfolkene taíno, også kaldet arauaco og ciboney, da Columbus opdagede øen 1492. Disse hen ad 100.000 indianere uddøde hurtigt, efter at Spanien havde begyndt koloniseringen i 1511. Det bevirkede en økonomisk nedtur for Cuba og da man i det 16.århundred begyndte at importere negerslaver i større stil, begyndte økonomien at bedre sig, det var især i slutningen af det 16. århundrede, da sukkerproduktionen tog fart at de store formuer blev samlet. Der kom dog efterhånden også en del kobberudvinding, handel med skind, men også skibsbygningen. Det gav en større variation i Cubas handel, og dens økonomiske centrum flyttedes efterhånden fra Santiago de Cuba til Habana, der allerede var en vigtig havneby. I det 18. og 19. århundrede tog tog importen af slaver til, hen ved 1 millioner slaver fra Afrika blev tvunget til at arbejdet i tobaks- og sukkerrørsplantagerne. Også en del asiatiske befolkningsgrupper slog sig ned på Cuba i denne periode. Fra det 18. århundrede var det sukkerproduktionen der havde størst betydning for øens økonomi. I 1840 udgjorde slaverne ca. 78% af øens samlede arbejdskraft. Det bevirkede at Cuba fik en stor økonomisk og strategisk betydning, hvilket var grunden til, at Spanien holdt øen i et militært jerngreb, da de andre spansk-amerikanske kolonier løsrev sig i 1820rne. I 1868-78 vandt Spanien den første cubanske frihedskrig. I 1895 begyndte den anden, frihedskrig. (her var sir Winston S. Churchill med for eventyrets skyld, se uddrag) Den blev ført under ledelse af digteren José Martí, Antonio Maceo og Máximo Gómez. I 1898 eksploderet slagskibet "Maine" af uopklarede grunde i Havannas havn. Da var sejren umiddelbart forestående, men USA benyttede "Maine" som påskud greb ind og erklærede krig mod Spanien og gik i land i Guantanamo på Cuba. Herefter kvalte USA befrielsesbevægelsen og regerede Cuba fra 1899-1902, da der blev vedtaget en forfatning, der indbefattede et tillæg - det såkaldte «Plat Amendment» - det gav USA ret til at intervenere militært i landet og gav det overherredømme over flådebasen Guantánamo for en periode af 99. Som bekendt holder USA fortsat Guantánamo besat.Samme år gav Spanien op, og efter fire års administration fra Washington fik Cuba officielt fuld selvstændighed 1902; USA bevarede dog politiske, økonomiske og militære forrettigheder på øen og iværksatte en militær genbesættelse 1906-09. God indtjening under 1. verdenskrig fulgtes af økonomisk krise i 1920rne, og fra 1925 blev Cuba styret diktatorisk. USA anvendte flere gange sin «ret» til invasion af Cuba, og USA's marinesoldater var i lange perioder i århundreds begyndelse det fast inventar i det cubanske samfund. USA's dominans fortsatte frem til den cubanske revolution i 1959, og var ikke blot af militær art. USA skaffede sig kontrol over hele samfundets økonomi lige fra bankvæsenet, elektricitet, miner, jernbanerne sukkerplantagerne, olieraffineringen, o.s.v. og stod for ca. 70% af udenrigshandelen. Den stærke mand 1933-59 var Fulgencio Batista, en mand der ikke er meget godt at sige om. Han beklædte selv præsidentposten i flere perioder og USA hjalp desværre med at han kunne beholde magten . I begyndelsen af 1950erne blev der gjort flere forsøg på at styrte Batista. Fidel Castro var aktiv i forsøget på at vælte Batista, det mislykkedes og han måtte gå i landflygtighed, han vendte dag tilbage i 1956 med en ganske lille gruppe tilhængere og åbnede den guerillakrig, der i løbet af kun tre år skulle føre det meste af landet over på hans side og knuse Batistas militær, Batista blev tvunget til at flygte fra landet nytårsnat 1958-59. I 1959 overtog Castro magten; dog påtog han sig først præsidentposten 1976. På det tidspunkt var Castro ikke åbenlys marxist og søgte heller ikke tilknytning til de kommunistiske lande. Men hans kraftige udrensning gik hårdt ud over USAs venner på Cuba, hans nationaliseringer og jordreformer gik selvfølgelig ud over amerikanske økonomiske interesser, og han opmuntrede andre latinamerikanske lande til at smide de korrupte USA støttede regimer ud. 1961 foretog eksilcubanere en landgang i Svinebugten med hjælp fra USA; men den blev en ynkelig fiasko da USA svigtede i den afgørende fase, og de ikke fandt heller ingen støtte hos befolkningen. Fra da af var Castro erklæret kommunist, og antog stillingen som kommunistpartiets førstesekretær og hentede hjælp hos Sovjetunionen til økonomi og militær, lige som hans forgænger havde fået fra USA. 1962 begyndte Sovjetunionen at anlægge raketbaser på øen, men skrinlagde planen, da de frygtede en 3. verdenskrig. I en mange år var Cuba uvenner med det meste af Latinamerika fordi Castro stiftede og støttede oprørsbevægelser i mange undertrykte lande. 1975 begyndte Castro at sprede sin revolution til Afrika; først til Angola, hvor store cubanske styrker hjalp MPLA til magten, fra 1978 til Etiopien, hvor cubanerne var med til at slå Somalia i Ogaden-krigen og til at bekæmpe Eritreas frihedsbevægelse, kun med delvis succes. De sociale forhold på Cuba blev meget forbedret under Castro; men hans popularitet, dalede efter de afrikanske eventyrs begyndelse. Cubas støtte til sandiniststyret i Nicaragua forværrede forholdet til USA i 1980erne. Sovjetblokkens sammenbrud 1990-91 efterlod Cuba isoleret og økonomisk ødelagt. I årene 1989-94 faldt bruttonationalproduktet med 75 %, hvorfor styret 1993-94 gennemførte en omfattende liberalisering af økonomien. Det blev f.eks. tilladt at bruge dollars som betalingsmiddel og inden for visse rammer at drive selvstændigt erhverv. Følgerne blev bl.a. en kraftigt stigende turisme, men også nye sociale uligheder, øget kriminalitet, tiggeri og prostitution. Den amerikanske præsident Clintons forsøg på at opbløde USAs blokade mod landet lige siden 1961 blev indstillet efter nedskydningen 1996 af to små amerikanske civilfly nær kysten. Hårdt presset af eksilcubanske organisationer underskrev Clinton derefter den kontroversielle Helms-Burton-lov, der strammede restriktionerne over for Cuba yderligere. Situationen blev først ændret efter pres fra pave Johannes Paul 2., der 1998, under stor hyldest, besøgte Cuba, han opfordrede til at slå ind på en reformkurs. Kort efter lempede USA blokaden og ophævede et forbud mod direkte flyvninger mellem USA og Cuba, samt tillod humanitær hjælp til Cuba. Ligeledes blev forbudet mod at sende penge fra USA til Cuba annullerede. I 2000 fortsattes opblødningen, da USA lempede handelssanktionerne for mad og medicin. Men blokaden er i skrivende stund ikke hævet, et skib der anløber Cuba er i flere år udelukket fra USA. AttentatforsøgMens Eisenhower endnu var ved magten i USA, gjorde CIA flere opfindsomme (men mislykkede) forsøg på at tilintetgøre Castro eller sætte ham i et dårligt lys: Der blev i den forbindelse både samarbejdet med eksil-cubanere fra Miami og med mafiaen. Ud over at skyde ham overvejede man bl.a. følgende:
Den vigtigste kilde til ovenstående er "Leksikon for det 21. århundrede" som giver et andet billede af virkeligheden en den gængse. Leksikonets motto: Tvivl på alt. Brug det sammen med andre steder du henter: Hele Cubas historie: http://www.leksikon.org/art.php?n=2907 Castro gør grin med CIAwww.dr.dk den 18. nov. 2005 09.00 Udland
Om krigen mod Irak USA fil adskillige blåøjet regeringsleder til at gå i krig mod Irak, hovedsagelig på grund af:
Begge dele har nu vist sig at være bevidst løgn fra Præsident George Walker Bush side.
POLITIKEN.DK Søndag 10. sep. 2006 Skriver om hvor nederdrægtig det aggressive og krigeriske USA opfører sig. USA der vitterlig bliver regeret af en tidligere fordrukken playboy, der imedens han beder til gud sender folk i døden, ubegribelig at nogen kan tro på den fyr. USA betaler journalister for at skrive grimt om Cuba Ni andre journalister har ligeledes været på lønningslisten, afslørede avisen The Miami Herald i går, skriver nyhedsbureauet AP. Troværdigheden står på spil Jesus Diaz Jr. er præsident for organisationen Miami Media Co., der står bag The Miami Herald. Han siger, at de pågældende journalister har krænket en hellig tillid mellem journalister og offentligheden. Afsløringen i Miami er ikke et enestående tilfælde, siger Larry Hart, der er talsmand for Broadcasting Board of Governors, et uafhængigt amerikansk mediebureau.
»I årtier er nogle af de mest promenente journalister i USA blevet betalt«, siger Hart og tilføjer, at det bestemt ikke er en tendens, som er blevet mindre udbredt med årene. |
| ||||||||