|
NAVIGERING:
Samme
niveau: Underordnet niveau:
Du bedes selv skrive adressen da ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam) Ingen mailadresser og navne videregives.
|
Dagbog dag 11-13
Varadero mandag den 17 til 19-11-2003
Igen – igen. Vi nyder det dejlige hav. Hvor er det skønt med 26º varmt vand og ikke en sten at støde tæerne mod. Herlige palmeblads parasoller og solstole samt en taverne 50 m fra stolen – hvad kan man forlange mere?
 |
Og så skal vi pakke og hjemad. Som sædvanlig er det min søde og dygtige kone Inger der pakker, hun har en fabelagtig rutine og frabeder sig min indblanding.
Alle ca. 350 – 400 passagerer til vores fly ankom
samtidig. At Apollo dog ikke kunne have ladet busserne ankomme med et vist
mellemrum, er uforståelig. Resultatet var en endeløs kø for indtjek, det tog
for os der var midt i køen, ca. 2½ time og flyet blev forsinket for at få de
sidste med. Rent ud sagt jammerlig planlægning med mindst mulig
hensyn til kunderne.
Efter booking skulle vi betale lufthavnsafgift og igennem paskontrollen. Jeg skal love for de er omhyggelige, de kigger ned i passet op på den rejsende flere gange, er der ikke briller i billede så af med brillerne – og hvad er deres navn, de er rent ud ikke meget for at laden en passere, vi kunne jo være forklædte cubanere der af helt uforståelige grunde ville stille af J .
Endelig med nogen forsinkelse sad vi i ”Airbus 330”
igen som sild i en tønde.
Et godt råd: På så lange rejser er det nødvendig at man
jævnlig bevæger sig, gå en tur på wc hvad enten du skal eller ej. Eller stil
dig i gangen og lav en del ”op på tå – ned i knæ” gerne en gang i
timen. Også i sædet kan du lave benøvelser, Det formindsker
risikoen for blodpropper i benene, noget at flyselskaberne ikke gerne taler om.
Vel hjemme igen blev vi afhentet af vores trofaste ven Johannes. Grundet tidsforskellen varede det et par dage før vi var i normal rytme igen.
|
Vores gamle ven mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod som det så ud da vi var der for 15 år siden. Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri mennesker vi mødte på vor vej gennem det nordlige Pakistan. Måske blev de allerede udslettet ved jordskælvet, der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005, der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede 100.000 og 3,5 millioner mennesker blev hjemløse. Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse der nu har ramt det fattige land Pakistan. Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp her og nu, men også længerevarende hjælp. Der er allerede udbrudt kolera som kan true millioner af mennesker: de smittede kan redde livet ved omgående at begynde at drikke en opløsning af 1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften af en presset citron eller appelsin. – men hvordan får du lige det i det kaos, hvor der er mangel på alt? Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens omfang ekstrem. Det er værre end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
Kærlig hilsen
|
