|
| |
Dagbog dag 10
Varadero søndag den 16-11-2003
I
dag gik turen til en af Cubas vigtigste byer, Matanzas. Det er en gammel by og
vi så stedet for den første bosættelse og var i øvrig på en tur rundt til
byens seværdigheder.
Vi
var oppe ved den ødelagte kirkegård Ermita de Monserrate (1875) i den
nordlige ende af Calle 306 (Domingo Mulica), Kirken på stedet ligger som
en ruin - men ingen
forklaring på hvorfor den var blevet ødelagt. Jeg har dog fundet ud af at
kirken blev bygget af det catalonske samfund i Matanzas og at de tilrejsende
altid opsøgte kirken for at takke for at de slap velbeholdt til Cuba. Den var
også et symbol på byens økonomiske magt
Her
er der en herlig udsigt over det dejlige landskab og over en bred og lang dal
der engang havde været vandfyldt, det er Yumuri-dalen. Også
udsigten til Matanzas var fin.
Det
bedste var nu da vi kom ned til Matanzas igen, der besøgte vi et såkaldt
"farmer marked" alle mulige frugter og grønsager blev faldbudt til
lokalbefolkningen, en ret stor slagteafdeling var der også. Kødet der lå på
nogle bræddeborde i den stegende varme, havde de danske sundhedsmyndigheder
været der var de besvimet. Vi købte ca. 12 stk. bananer for 1$ - det var vores
frokost senere på dagen.
Vi
kørte nu til en spændende hule "Cuevas de Bellamar" vi var ikke
særlig dybt nede ca. 40-50 m men ret langt inde i hulen ca. 300m (se afsnittet om den i navigeringen) .
Nu
var det tiden at vende hjemad og kl. ca. 14 var vi ved hotellet. Ret heldig var supermarkedet ikke lukket, vi handlede lidt før vi gik op til
vores værelse. Vi spiste et par bananer og drak et par øl, så var vi klar til
strandlivets glæder og heldet fulgte os, der var kun gult advarselsflag oppe -
så vi hoppede omgående ud i de ret store bølger. Ved 17 tiden havde vi fået nok og gik hjem til hotellet hvor jeg lavede et par drinks
"Gin og Lime" skønt. Solen er allerede her ved 18 tiden gået ned og
så er det tid til skriveriet - i går blev det ikke til noget, så det tager
lidt tid i dag.
[ Tilbage ] [ Næste ] | |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|