|
| |
Dagbog dag 1
København onsdag den 5-11-2003
Vores
gode ven Johannes kørtes os til lufthavnen kom kl. 10,30 så vi var i
lufthavnen i god tid inden kl. 12 som var mødetid. Det tog ret lang tid med ind
tjek.
Inger
købte lidt vellugt til os begge
samt lidt slik - men alt er lige så dyrt som i alm. butikker,
Ude
i gaten blev vi modtaget af et ensemble cubanske dansere, 2 flotte veldrejet
chokoladefarvet piger i dristige kostymer, jeg tror nok at der også var mænd -
dem så jeg ikke efter J.
Anledningen var at Air Cubana fløj for første gang direkte til Havana
fra København. Og den cubanske ambassadør i Danmark, Mr. Pedro Pablo Prada,
ønskede god tur til gæsterne.
Ambassadøren sagde bl.a. I dag slår vi alle
hidtidige skandinaviske rekorder for besøg til Cuba.
Kl.
14 rullede den store Airbus 330 med hen ved 355 gæster fra Apollo stuvet
ombord ud til startbannerne, et kvarter efter drønede vi ud af startbanen og
hjulene slap jorden. Bekvemmelighed er det så som så med, der var
meget lidt plads sideværts og til stolen foran en. Serveringen var nærmes som
at personalet aldrig havde prøvet det før.
Selve
flyveturen er der ikke meget at fortælle om - den var lang - 10 timer. Lige bag
os var der en fyr og hans kvinde - de blev fulde - heldig vis faldt de til sidst
i søvn. Endelig landet vi i Havanna. Ved paskontrollen
måtte vi kun komme ind i et
aflukke en af gangen og der blev passene grundig undersøg, det tog en farlig
tid. Så skulle vi igennem sikkerheds tjek for at komme videre. Bagagen tog
også en farlig tid og endelig kunne vi vente (efter tilstrækkelig meget tumult
ved busserne) i bussen før vi kørte ca. 3 timer til hotellet.
Her
er det kutyme at der erlægges 1 $ i drikkepenge pr. kuffert, grunden er at
personalet næsten ingen løn får - alligevel er det mange gange mere attraktiv
at arbejde i turistindustrien end som håndværker eller højtuddannet grundet
drikkepenge i $, et misforhold der er skadeligt for landet, en højtuddannet til
at slæbe kufferne op er skørt. Hvordan det bliver når der forhåbentlig snart
åbnes op for amerikanerne, er ikke godt at vide. Det er kun præsident George
W. Bush der stritter kraftig imod, en ulykke for verden med den præsident.
Fidel Castro lever vel heller ikke evigt, og alle Cubaner frygter tiden efter
Castro, hvad vil den bringe? Forhåbentlig demokrati eller en kraftig ændring
af styret. Det duer ikke at spærre modstandere inde, som det sker her, men
mange goder er her, gratis og godt fungerende hospitalsvæsen, mange flere
læger pr. indbygger end i Danmark, ligesådan med skolevæsnet der er gratis
hele vejen op, det er vel det bedst uddannet latinamerikanske land af alle. Men
40 års amerikansk boykot har ødelagt meget og alt havde set anderledes ud
uden.
Dagbog dag 2
Varadero torsdag den 6-11-2003
|

|
|

|
| Hver dag havde den flinke dame, der gjorde
rent på værelset, en lille overraskelse til os - nye figurer hver dag. |
Vi
har stillet urene 6 timer tilbage, så det var en meget lang dag i går, først
i seng ved 5 tiden (23 lokal) al tid i det følgende er lokaltid.
Ved
7 - 7,30 tiden stod vi op til en overskyet dag 27 o C og der er 100%
luftfugtighed, det regner lidt.
Morgenmaden
er rimelig, pølser af forskellige slags (der smager ens), mælkeprodukter,
omelet, æg, yoghurt, juice, frugt og dertil kaffe, te eller chokolade. Vi blev
godt mætte.
Inger
har fået styr på al vores gods og jeg skriver, alt til rumba fra en
nærliggende højttaler, men egentlig ret stemningsfuldt.
[ Tilbage ] [ Næste ]
|
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|