| ||||||||||||||||||||||||||
|
Las Cuevas de BellamarEt af Cubas ældste turiststeder er Bellamar-hulerne ca 5 km sydøst for Matanzas midtby. Hulerne blev fundet i 1861 og det siges at 1000 tons sten skulle nedbrydes og bæres væk, før man kunne rydde indgangen. Arbejdet afslørede en af Caribiens største og smukkeste drypstenshuler. Der er udforsket ca. 3 km og deraf er de 500 m tilgængelig for turister. Når man skal ned i dybet går man et ganske kort stykke på en fin trappe, men så er det slut med de fine trapper. En spinkel jerntrappe førte osvider ned i hulerne, hvor der var 20-25 grader varmt og en fugtighed på over 90%. En ret sveddryppende affære. Men man bliver belønnet for der åbnede der sig et fantastik syn, det er den gotiske hal, der er 80 m lang og 80 m bred, indeholder mærkelige stalagmitter med romantiske navne som Kvindens Hånd og Torskens Hale. Den længste er 12,5 meter (drypsten vokser ca. 2 cm hvert hundrede år). Så kommer man til Skriftestolsgangen, der er 173 m lang men kun 3 m høj, har en krystalliseret hvælving dækket af drypsten. Nu er man ved enden af det tilgængelig og der ligger Dahlias sø, det siges at hvis man drikker lidt af vandet og kysser sin udkårne, får man evig kærlighed. Det er et klippefyldt område dækket af vand, den er berømt for de tusinder af små calcit-krystaller, der dækker loftet, væggene og gulvet. Et enkelt sted i hulen er der en musling i loftet, den er over 10 millioner år gammel. Samuel Hazard, en amerikansk rejsende, skrev i 1897, at man ikke havde set Cuba, før man havde besøgt Bellamar-hulerne. Det kan synes en smule overdrevet, men hulerne er virkelig imponerende. Hovedvejen Via Bianca løber 32 km østover, fra hulerne til Cubas berømteste internationale badested Varadero hvor vi boede.
|
|
| ||||||||