Den amerikanske dollar er død på Cuba.

Kilde: http://www.arbejderen.dk/  Arbejderen er et stærkt venstreorienteret blad – men har mange gode artikler.
http://www.cikadenet.dk/cuba/ Dansk-Cubansk Forening. Fin side med mange oplysninger.

Hvad betyder det for turister?

Det hele bliver mere enkelt. Lige som i ethvert andet land ankommer du ganske enkelt og veksler dine penge til konvertible pesos i lufthavnen, på dit hotel, i en bank eller vekselkontor.

Omvekslingen for turister sker til almindelige, internationale valutakurser.

Du kan medbringe britiske pund eller Euro (€) eller et internationalt anerkendt, men ikke-amerikansk kreditkort, til at betale på hoteller og en del andre steder. Du kan også finde en bankautomat og trække konvertible pesos direkte fra din konto. Visa er langt det mest anvendelige kreditkort i Cuba.

Når du rejser hjem, kan du veksle dine pesos til pund i lufthavnen.

På nogle turiststeder som for eksempel Varadero vil man fortsat kunne bruge euro som betalingsmiddel, og denne mulighed vil måske øges i fremtiden.

Baggrund for dollarens død på Cuba er:

Helms-Burton loven.

USA's jerngreb om Cuba fik i 1996 fornyet næring, da Præsident Clinton underskrev Helms-Burton loven.
Helms-Burton direktivet blev skabt af formanden for senatets udenrigspolitiske komité, Jesse Helms, og kongresmedlem, Dan Burton. Begge var ansporet af Miamis eksil-cubanere og deres højreorienterede allierede, der med frygt så, hvordan Cuba tilsyneladende klarede Sovjets fald på det økonomiske område og ville gøre alt for at undgå en stigende cubansk handel med USA.
Direktivet ville sætte amerikanske selskaber i stand til, på helt lovlig vis, at bringe udenlandske selskaber for amerikanske domstole, hvis de handlede med cubanerne på de cubanske jordområder, som amerikanerne anser som deres konfiskerede ejendom. Samtidig kunne lederne af disse udenlandske selskaber nægtes adgang til USA. Direktivet gik så vidt som, at det fratog enhver præsident retten til at løfte embargoen mod Cuba, før en midlertidig regering var placeret i Havanna og krævede, at amerikanske repræsentanter i internationale finansorganisationer modsatte sig lån til Cuba.
I begyndelsen tog de fleste amerikanske politikere afstand fra Helms-Burton direktivet, som de anså for ødelæggende for amerikanske interesser. Amerikanske politikere indså, at amerikansk indblanding i venligsindede landes handels- og investeringsinteresser kunne få seriøse konsekvenser for USA. Samtidig var den amerikanske befolkning mere bekymret for den stigende illegale indvandring fra Cuba. Præsident Clinton lod forstå, at han til enhver tid ville benytte sin veto-ret mod Helms-Burton direktivet, medmindre den blev blødt op.
Presset af Washington blev eksil-cubanerne mere desperate og dannede organisationen 'Brothers to the Rescue'. Organisationen gik til direkte angreb på Cuba med skibe, helikoptere og fly. De fleste angreb blev afværget af cubanerne, men i sommeren 1995 lykkedes det et fly at slippe igennem cubanernes forsvarsværker og overflyve Havannas havnefront, Malecón. I januar 1996 havde to fly succes med at nedkaste tusindvis af anti-statslige foldere over Havanna. Den cubanske regering advarede amerikanerne, og i februar 1996 blev to mindre fly skudt ned af cubanske jetfly. 'Brothers to the Rescue' hævdede, at de fløj over internationalt farvand på nedskydningstidspunktet, men cubanerne fastholdt, at flyene var i forbudt zone til trods for gentagne advarsler over radioen. Krisen førte til, at Helms-Burton direktivet blev hastet igennem den amerikanske kongres, og den 12. marts 1996 underskrev Bill Clinton loven.
Loven er stadig i hævd til trods for omverdens fordømmelse, og at den hvert år siden 1992 med overvældende flertal er blevet stemt imod af De Forenede Nationers Generalforsamling. Selv Pave Johannes Paul II appellerede ved sit besøg i Cuba i januar 1998 'den uretfærdige og etisk uacceptable' embargo for stoppet. Det katolske overhoveds ord syntes at have en - om end ringe - effekt, således at amerikanerne herefter har åbnet op for flere charterfly mellem Miami og Havanna, hævet beløbet som amerikanerne kunne sende til familie og venner i Cuba, tilladt salg af fødevarer til private restauranter og forbedret postservicen mellem de to lande.
Til trods for Helms-Burton lovens kvælende restriktioner på det cubanske folk har flere iagttagere ironisk ment, at Jesse Helms og hans følge faktisk kan have reddet Cubas kommunisme fra kollaps. Uden embargoen ville det nok ikke have været så let for Cubas ledere at modstå den voksende indflydelse fra amerikansk turisme, handel og investeringer i de svære år fra 1990 til 1995. Med ryggen mod muren har Fidel Castro faktisk hidtil klaret at ride stormen af. På trods af de voldsomme økonomiske konsekvenser:

I maj 2004 idømmer den amerikanske regering en schweizisk bank en bøde på 100 millioner dollar for at handle med dollars fra Cuba, Irak (før krigen) og Iran.

Cuba modtager hvert år omkring tre milliarder dollars, fra turister og som overførsler fra cubanere i udlandet. Den amerikanske regering forbyder Cuba indkøb på verdensmarkedet i dollars.

Derfor er Cuba nødt til at veksle sine dollars til andre valutaer, såsom euro, og det er dyrt. Men USA har i stigende grad forsøgt at stoppe disse transaktioner og da bankerne risikere enorme bøder tager de sig godt betalt for risikoen ved at handle med Cuba.

I forvejen betaler Cuba flere hundrede millioner dollars om året for at få vekslet deres dollars til noget andet. Og med den store risiko der er for bankerne er der en reel risiko for de nægte at acceptere dollars fra Cuba.

Så her i maj måned bad Fidel Castro derfor den cubanske centralbank om et råd til at imødegå USA's tommeskruer. Det er det der nu er lykkedes.

Dollar døden

Nu her fra den 8. november 2004 er dollars ikke længere i omløb på Cuba. Alt skal nu betales i konvertible pesos.

Den konvertible peso blev indført i 1994. Den er præcis en dollar værd på Cuba, og intet værd udenfor Cuba.

Tre uger fik Cubanerne og turisterne til at alle deres dollars til konvertible pesos, én dollar for én peso, eller til almindelige pesos. En dollar står i 26 pesos.

Cubanerne kunne også sætte deres dollars ind på eksisterende konti for hård valuta, eller de kunne åbne ny bankkonti under den tre uger lange overgangsperiode.

Cubanerne kan fortsat have $ i deres cigarkasse, det er helt lovlig. Men de kan også sætte dem i banken som konvertible pesos og sener hæve dem enten som konvertible pesos eller som $, hvis indehaveren for eks. skal ud at rejse. Men fremover kan $ ikke bruges på Cuba.

Får Cubaneren først senere den gode idé at indsætte $ på deres bankkonti som konvertible pesos, skal de betale en skat på ti procent, således at ti dollars nu kun kan købe ni konvertible pesos. De kan dog også få $ vekslet til almindelige pesos.

Succes?

Ja det kan man godt sige, for i løbet af to uger bragte i alt 1.670.000 cubanere deres eller deres familiers dollars til de 1700 steder, hvor de kan veksles.

Mange vekslede til konvertible pesos, men der var også mange omvekslinger til almindelige pesos. Mange valgte dog fornuftigvis at sætte pengene ind på nye eller eksisterende bankkonti.

Hele projektet var dygtigt udtænkt og vel udført, men succesen var først og fremmest politisk.

Det viser også at den almindelige Cubaner har tillid til systemet. Tænk på at de skulle veksle verdens førende valuta til et stykke papir, der er værdiløst udenfor Cuba. Det store flertal gjorde det, men selvfølgelig ikke alle. Nogle fandt risikoen uacceptabel, og de vil fortsat have deres dollars gemt i madrassen, veksle dem til pesos når de har brug for det, og betale ekstra-skatten på ti procent, det syntes styret er OK og det er fult ud lovlig.

Desværre vil der fortsat  være et sort marked. Men som en valuta i masseomløb døde dollaren på Cuba den 8. november.

[Tilbage til Cuba start]