Uddrag af Winston S. Churchills bog 
"Den anden Verdenskrig:

Telegram

 til Præsident Roosevelt.                                 16. April 1941.

Det havde været min Mening at sende Dem et mere udførligt Telegram i Anledning af Deres altafgørende Meddelelse om Atlanterhavet. Admiralitetet har modtaget Nyheden med den størst tænkelige Lettelse og Tilfredshed og har udarbejdet et teknisk Memorandum. Man er inde på, om det måske, da Admiral Ghormley kommer hertil om et Par Dage, vilde være bedre at drøfte det med ham før Afsendelsen. jeg ved ikke, om han er underrettet eller ej. Sagen er ganske afgjort af allerstørste Betydning. Der er i Øjeblikket omkring 15 Undervandsbåde, som opererer på 3o. Breddegrad, og som en rent umiddelbar Foranstaltning vilde amerikanske Flyvebåde med Basis på Grønland være særdeles nyttige.

 ----------------------------------

To Dage derefter proklamerede De forenede Staters Regering den Demarkationslinie mellem den østlige og den vestlige Halvkugle, som Præsidenten havde hentydet til i sit Telegram af 11. April. Denne Linie, som fulgte den 26. vestlige Længdegrad, blev derefter De forenede Staters faktiske Søgrænse. Den omfattede alt britisk Territorium på eller ved Amerikas Fastland samt Grønland og Azorerne og blev snart efter skudt yderligere østpå, så den omfattede også Island. I Henhold til Proklamationen vilde amerikanske Krigsskibe afpatruljere den vestlige Halvkugles Farvande og samtidig holde os underrettet om enhver fjendtlig Aktivitet inden for disse Farvande. De forenede Stater var dog stadig ikke‑krigsførende og kunde ikke på dette Stadium yde vore Konvojer direkte Beskyttelse. Dette var fremdeles en britisk Opgave for hele Rutens Vedkommende.

 ----------------------------------

Telegram 

til Præsident Roosevelt.                        24. April 1941.

i. Hermed besvarer jeg i detailleret Form Deres Telegram af t 1. April. Forsinkelsen kommer af, at jeg har ventet på Admiral Ghormley, hvis Ankomsttid var ubestemt. Første Sølord har haft lange Forhandlinger med Ghormley, og om Resultaterne heraf er meddelt mig følgende:

2. I Slaget om Atlanterhavet står vi overfor to Hovedproblemer ud over Truslen fra Luften langs vore Kyster. Disse Problemer er Undervandsbådene og Kaperkrydserne.

3. Hvad Undervandsbådene angår har vi opnået betydelige Resultater over for dette Utøj, så længe de arbejdede på 22. vestlige Længdegrad i vore nordvestlige Adgangsfarvande. Enten på Grund af vort Held eller af andre Grunde arbejder de nu omkring 3o Gr. Vest.

4. Vi har imidlertid været i Stand til efterhånden at forøge vore Eskortestyrker, takket være de amerikanske Destroyere, som blev overdraget os, og Benyttelsen af Island som Brændselsbasis for Eskorteskibene.

5. Det må forudses, at Fjendens Reaktion her overfor må blive at sende Undervandsbådene endnu længere vestpå, og da de fleste af dem har Basis i Lorient eller Bordeaux, kan de gøre dette uden at komme til at operere længere væk fra deres Baser, end de gør nu.

6. Det er derfor højst sandsynligt, at Området Vest for 3o Gr. Vest og Syd for Grønland vil blive den næste Farezone, og det er et Område, som det vil blive vanskeligt for os at tage os af. Luftrekognoscering, som udføres fra Grønland over dette Område, vilde derfor være meget værdifuld, idet vi, hvis en Undervandsbåd stedfæstes, vil være i Stand til pr. Radio at omlægge Konvojruten, så den går uden om det farlige Punkt.

7. Et andet Område, hvor vi har betydelige Vanskeligheder, er det, der strækker sig fra Freetown op over de kapverdiske Øer til Azorerne. Vi kan ikke lægge Konvojruterne ret langt vestpå som Følge af, at Skibene på denne Rute kun har begrænset Aktionsradius. Allerede nu kan de kun gennemføre Rejsen ved, at man reducerer deres Ladning og giver dem ekstra Brændselsforråd. Vi giver disse Konvojer sådan Eskorte, som vi er i Stand til at fremskaffe, men den er ganske utilstrækkelig, og det vilde være en uvurderlig Hjælp, hvis Luftrekognoscering fra et amerikansk Hangarskib kunde dække Farvandet i nogen Afstand foran Konvojerne.

8. Der er ingen Vanskeligheder forbundet med at give de amerikanske Flådemyndigheder Meddelelse om Konvojernes Bevægelser.

9. Med Hensyn til Kaperkrydsere er Farvandet ud for New Zealand et af de risikable Punkter, da mange af vore Skibe passerer dette Område uden for Konvoj. Det var her, at »Scharnhorst« og »Gneisenau« fik så rigt et Bytte. Enhver yderligere Langdistance-Luftrekognoscering, der kan udføres fra Newfoundland eller Nova Scotia, vilde være til stor Hjælp.

10. Vi håber ved Nova Scotia eller Newfoundland at kunne placere et kraftigt Slagskib, som vil være i Stand til at drage Fordel af enhver Oplysning, vi modtager om Kapernes Aktivitet.

11. Der er forskellige Områder paa vore Handelsruter, hvor det er sandsynligt, at Fjenden vil operere, og som ligger vest for 26. Gr. vestlig Længde. Der er også visse Områder uden for Handelsruterne i Nord- og Sydatlanten, hvor Fjendens Forsyningsskibe opholder sig, og hvortil han søger for at fylde Olie. Indtil nu har vi ikke været i Stand til at afsøge disse Områder, da vi ikke har kunnet afse Skibe til det. Hvis vi vidste, at der vilde blive foretaget Rekognoscering over et givet Område, kan vi imidlertid påtage os at have en Styrke i Nærheden, som kunde klare en hvilken som helst Kaper, der blev rapporteret. Bortset fra de konkrete Oplysninger, som Deres Skibe vilde være i Stand til at oversende, vilde selve det, at der foretages Luftrekognoscering over disse Områder, give Fjenden en stærk Følelse af Utryghed.

12. jeg forstår, at der allerede er truffet Aftaler om hemmelig Meldetjeneste mellem britiske og amerikanske Skibe.

13. Fortroligt til Deres Brug: Der er en anden Sag, som knytter sig nøje til ovenstående, og som volder mig og Flådestaben voksende Ængstelse. Spaniens og Portugals Evne til at modstå et voksende tysk Tryk kan når som helst bryde sammen, således at Gibraltars Rhed bliver ubrugbar for os. For at opnå dette behøver Tyskerne ikke at føre nogen stor Hær ned gennem Spanien, det er tilstrækkeligt for dem at få Fingre i de Batterier, hvorfra Rheden kan beherskes, og det kan gøres med nogle få Tusind Artillerister og Teknikere. De har allerede i nogen Grad gennemført deres sædvanlige forberedende Infiltration i Tanger, og begge Strædets Kyster kan derfor meget hurtigt falde i Hænderne på fjendtlige Artillerieksperter.

14. Vi vil naturligvis i det Øjeblik, Spanien giver efter eller bliver angrebet, afsende to Ekspeditioner, som vi allerede længe har holdt i Beredskab, den ene fra England til en af de azoriske Øer og derefter til endnu en Ø i Gruppen, den anden i samme Ærinde til de kapverdiske Øer. Men disse Ekspeditioner kan først iværksættes 8 Dage efter, at den endelige Ordre afgives, og man kan aldrig vide, om ikke Tyskerne har Planer om at komme os i Forkøbet. Det vilde være en stor Fordel for os, om De snarest muligt vilde sende en amerikansk Eskadre på venskabeligt Krydstogt i dette Område. Det kunde skræmme nazistiske Angribere væk, foruden at det vilde holde Stolen varm til os og skaffe os uvurderlige Oplysninger.

15. Jeg har haft lange Samtaler med Mr. Forrestal, og jeg tager ham og Harriman med mig i Morgen Aften for at gennemdrøfte Situationen i Mersey-Omraadet, der er af så stor Betydning for vore nordvestlige Adgangsfarvande.

----------------------------------------------------

Samtidig holdtes der til Stadighed Konferencer mellem de militære Chefer, som i vid Udstrækning nåede til Enighed. Overfor Præsidenten havde jeg fremhævet Risikoen for en tysk Fremtrængen på den pyrenæiske Halvø og omtalt vore Planer om som Modforanstaltning at besætte de kanariske Øer - Operation »Pilgrim«. Jeg sendte nu Eden et Sammendrag af denne Diskussion:

Premierministeren til 

Udenrigsministeriet.                        11. August 1941.

1. Præsidenten har modtaget et Brev fra Dr. Salazar, som deri gør det klart, at han betragter Azorerne som Tilflugtssted for sig selv og sin Regering i Tilfælde af tysk Angreb paa Portugal, og at hans Lands ældgamle Alliance med England medfører, at han regner med engelsk Beskyttelse under sit tvungne Ophold på disse Øer.

2. Hvis Englænderne imidlertid var for stærkt optaget andetsteds, vilde han være villig til i Stedet at modtage Bistand fra De forenede Stater. Præsidenten var indstillet paa at give et imødekommende Svar på en sådan Appel og så gerne, at man fra britisk Side under de her omtalte Omstændigheder vilde forelægge Dr. Salazar Forslag om Overføring af Ansvaret til Amerika. Oven3taaende skulde også gælde de kapverdiske Øer.

3. jeg meddelte Præsidenten, at vi overvejer den Operation, der er betegnet »Pilgrim«, at vi kunde blive tvunget til at handle, før der var forekommet en tysk Krænkelse af den pyrenæiske Halvø, og at vi vilde have meget at tænke på, mens dette skete. jeg påpegede, at »Pilgrim« med næsten, men dog ikke helt afgjort Sikkerhed vilde fremkalde en Krise på den pyrenæiske Halvø, og spurgte, om det vilde forhindre hans Overtagelse af det i Punkt i omtalte Ansvar, hvis vi ved »Pilgrim« havde sat Begivenhederne i Gang. Han svarede, at da »Pilgrim« ikke berørte

Portugal, vilde den ikke have nogen Indflydelse på hans Aktioner.

4. Han vilde mene sig berettiget til at skride til Handling, hvis de portugisiske Øer kom i Fare, og vi var enige om, at de vilde være i Fare, hvis > Pilgrim« blev iværksat, idet det da vilde være saa meget mere nødvendigt for Tyskerne at komme os i Forkøbet der.

5. Under disse Omstændigheder vilde han alligevel være rede til at yde Portugal Bistand paa Atlanterhavsøserne, og han holdt stærke Styrker i Beredskab til dette Formål.

Jeg har forelagt ovenstående for Præsidenten, der anerkender det som en korrekt Gengivelse af Kendsgerningerne.