|
| |
Tera Nostra Parken
Açorerne smukkeste park - den botaniske have Terra Nosta. Det er en spændende botanisk have med
mange sjældne og eksotiske træer og planter, et vandløb bugter sig gennem parken og i den er der
store karper i mange farver, de grå skulle være de sjældneste, men ikke de kønneste.
Der er også træagtige bregner på ca. 6 meters højde men det bedst er nu Ungdommens kilde. Vi fik strenge instrukser om ikke at bade i kilden i mere
end ca. 20 minutter - guiden ville ikke risikerer at vi blev alt for
ungdommelige, Vandet er 30 grader varmt og jernholdig og rigtig dejlig selv om
der var lidt svovl i luften også.
I 1800 - tallet kom den victorianske middelklasse hertil for at pleje
deres gigt og andre sygdomme, de kom med appelsinbådene fra England og
Furnasdalen fik snart de blege englændere fra Liverpool, London og Bristol op på
mærkerne.
Hotellets botaniske have er altid åben og så snart man er gået gennem
havelågen ånder alt fred og idyl. Man er nu omgivet af en af de mest eksotiske
haver med både tropiske og subtropiske vækster. Det var tre engelske
landskabsgartnere, der i 1700-tallet anlagde haven. George Brown, John Maclnroy
og Tom Hilton anlagde oprindeligt haven omkring det lille palæ, som blev bygget
af den amerikanske konsul Thomas Hickling, hvis navn man støder på i væggen
ved en af de kogende kilder - dateret 1770. Han har sandsynligvis også ledet
planlægningen af haven.
»Grønne fingre« har ikke været nødvendige i den botaniske have, der
fra anlæggelsen og i 1800-tallet hele tiden blev udvidet og gjort mere
eksotisk. Efter sigende har haven har været brugt til akklimatisering af
planter, der siden blev bragt til væksthuse og botaniske haver i England.
Botanikere og planteinteresserede bør afse et par dage på den pragtfulde park,
der gennemstrømmes af to små bække. Den ene fører jernholdigt varmt vand med
sig, der løber gennem et varmt, gulligt helsebad, ( af turguiderne kald
"ungdommens kilde". Ved det andet vandløb er der vandmølle. I parken
finder man små terrasselignende opstemninger, så også liljer og andre vandplanter
kan ses. Klimaet er fugtigt og med det specielle mikroklima, der ligger i
Furnasdalen må haven have været en fryd at planlægge - alt kunne gro.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|