|
| |
Furnas
Her blev vores mad kogt ved jordvarme. Det foregik ved at der i et område var gravet brønd-ringe
ned i jorden med en dybde til bunden på ca. 1 meter, ned i hullet sænker man så maden i en stor aluminiumsgryde. Den der ”pakker gryden” skal gøre det på
en bestemt måde for at indholdet af forskellig kød og grønsager bliver mørt
samtidig - hele processen vare ca. 6-7 timer og da vi ankom var maden færdig, så
vi kunne se den 4 eller 6 store gryder blive gravet ud, øverst er der et beton låg
der er dækket med jord, derunder er gryden dækket med et låg med klæde over
- men derude kunne man ikke lugte andet en svovl der hang i luften over alt.
Maden blev nu sat ind i en vare vogn der kørte til et hotel og lidt efter
fulgte vi så i bussen.
Så var der frokost i Furnas by hvor vi skulle nyde Cozidoen
i et stort flot hotels spisesal. Først var der en ret kartoffelsuppe før
Cozidoen kom på bordet, den består af Kartofler, Jams, forskelligt kål og grønt,
Blodpølse, Krydderpølse, Kylling, oksekød (sejt), og endeligt flæskekød af
forskellig slags. Det er da virkelig en egnsret der vil noget og det smagte godt
- Inger ville ikke smage blodpølsen, den smagte egentlig godt og var ret
krydret, så vi delte lidt om kødet og jeg spiste begge blodpølser. desserten
var en stor skive frisk ananas, og vi sluttede af med en lille bitte kop stærk
kaffe
Efter frokost gik turen vider til nogle varme kilder som kaldes Caldeiras.
Også dette sted var ganske tæt ved Furnas og også her hang
der tyk svovllugt over hele området og alle vegne sydet og boblede det, ja nogle
steder var det som helvedes forgård med masse af koghed vand der sprøjtet op
fra dybet, et dybt hul lød som udstødningen fra en kæmpefærges motor - ret
uhyggelig, lige ved siden af hinanden (1 meter) var de to små kilder, den ene
med koldt den anden med varmt, den kolde kilde smagte lidt som mineralvand uden
brus - den varme smagte jeg ikke på, men den kan også drikke,
efter den spektakulære oplevelse kørte vi op til et udsigtspunkt hvor man kunne se hele
Furnaskrateret og den store kratersø. Ganske imponerende og helt utrolig frodigt.
| |
Kære rejseglade.
+
Røde Kors egenindsamling:
klik her

Vores
gamle ven
mølleren og hans søn, sønnesøn og oldebarn i den
lille vandmølle lige ud til den smukke Indusflod
som det så ud da vi var der for 15 år siden.
Jeg ved det ikke. Det var søde og gæstfri
mennesker vi mødte på vor vej gennem det
nordlige Pakistan. Måske blev de allerede
udslettet ved jordskælvet,
der ramte Pakistan, lørdag den 8. oktober 2005,
der slog knap 80.000 mennesker ihjel, sårede
100.000 og 3,5 millioner mennesker blev
hjemløse.
Endnu værre er det med den vældige oversvømmelse
der nu har ramt det fattige land Pakistan.
Ødelæggelserne er gruopvækkende og kræver hjælp
her og nu, men også længerevarende hjælp.
Der er allerede udbrudt
kolera
som kan true millioner af mennesker: de smittede
kan redde livet ved omgående at begynde at
drikke en opløsning af
1 liter kogt vand, 2 spiseskefulde
almindeligt sukker, 1/2 teskefuld salt, Saften
af en presset citron eller appelsin.
– men hvordan får du lige det i det kaos, hvor
der er mangel på alt?
Katastrofeekspert Kristian Pedersen fra
Folkekirkens Nødhjælp siger:» Selvom 1.600 døde
hidtil ikke lyder af meget, så er katastrofens
omfang ekstrem.
Det er værre
end tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet
i Pakistan i 2005 og jordskælvet i Haiti i
januar tilsammen«,
Røde Kors egenindsamling:
klik her
Kærlig hilsen
Erling Klingberg Jensen
|
|