Dagbog:

Hvis du vil se nærmere om de enkelte steder (billeder og beskrivelse) så klik på links de enkelte dage eller på navigeringer til venstre.

Açorerne (eller Azorerne om du vil.)

Søndag pakkede Inger som sædvanlig vores kufferter og passede på at de ikke vejede for eget. 

Mandag den 7-11-2005

Kl. 5.15 ringede uret og Inger begyndte at gøre sig klar. Kort efter måtte jeg ud af fjerene og Kl. ca. 6.45 kørte vi hjemmefra, men desværre var trafikken allerede fra Lejre meget langsom, vi begyndte at tvivle på at vi kunne være der rettidig (7.55) men vi kom kun 5-10 m for sent og det viste sig at flyet var lidt forsinket.

Imedens at Inger kørte vores bagage ind til ind-tjek kørte jeg Fiestaen over til billigparkeringen men der er langt at gå vel 15-20 min. og jeg havde fart på. Inger stod helt alene ved skranken, men der var tid nok for flyet var 20 min. forsinket, da vi var tjekket ind ville Inger lige en tur på wc - men ak det var i uorden, så vi skulle igennem sikkerhedstjek først - og Inger skulle ellers sådan. Endelig var vi igennem den lange kø og vi kunne skiftes til wc besøg. Sener forsvandt Inger ind i en chop for at købe barbersprit til mig. Spiritus kan man ikke købe til Açorerne? heller ikke i flyet, vist nok fordi det er et EU land.

Da vi havde fløjet et par timer, var der en dansk dame  der havde boet hele livet på Færøerne, der fortalte om at hun var så vred på færingerne p.g.a. noget en eller anden færing havde skrevet om hendes bedstefar - vist nok, men der er propper i øerne og støj fra motoren, hørelsen ikke hvad den har været og hun talte nærmest færøsk, så det halve glippede - men rasende var hun.

Jeg havde købt Politiken i lufthavnen og på en bænk var der en der havde efterladt Jyllandsposten, så der var nok at læse, Inger er i gang at læse Johannes Møllehaves ”Rejseholdet på Orø”.

De meste af turen har været over land, (Holland , Belgien, Frankrig og Spanien som vi forlod for at flyve over Biscayen) men i ca. 10.500 meters højde i en strid modvind, så selv om flyet har fart på gennem luften bliver march hastigheden ikke så stor så det vil sikkert sinke yderlig 20 minutter.

Lufthavnen i Porta Delgada er ikke ret stor  men alt er tip top og det lige fra wc'er, bagagevogne, bagageudlevering o.s.v. selv et tip top kort over øen og et bykort over Porta Delgada lå der til at tage med på ferieturen. (Husk at tage et - du får det ikke bedre)

Hurtig sad vi i Bravo Tours bus nr. 6 og 20 minutter efter var vi ved hotel Royal Garden. Jeg tror det er det hotel af højest standart vi har boet på. Nydeligt værelse med kun et minus, der har været røget på værelset. Ellers er det rent og pænt, sengetøj og håndklæder bliver udskiftet hver dag!

Allerede kl. 14.30 var der info møde, og som sædvanlig ret overflødig, men vi tegnede os for to ture (foreløbig) Efter info mødet gik gi en tur på havnepromenaden ”Avenida Infante Dom Henrique” et cafeteria tiltrak sig vores opmærksomhed - der fik vi to Big burger med ost, bedre kan ikke fås i DK. Så slentrede vi hjemad og vel ”hjemme” hyggede vi os med læsning og en stille pilsner fra baren. Gik ret tidlig i seng da det jo var et døgn med 26 timer.

Tirsdag den 8-11-2005

Kl. ca. 10 gik vi på ”byrundtur” 1. stop var  Parque Municipal eller Jardim António Borges . Det er en helt fantastisk park, et must hvis men er i Ponta Delgada, der er spændende træer og eksotiske blomster selv her uden for sæsonen. Der er også små lavakløfter, huler og underjordiske gange i lavaen, og alt virker så naturlig, der efter gik vi til en helt anden slags have - 

Dødens have, eller Kirkegården om du vil.  Den liggere nær parken, man benytte den nordlige udgang fra parken til højre ad Avenida Antero Quenta, fortsæt ligeud ad Rua Säo Joaquim (ca. 8 minutters gang) der ligger den til venstre. Den er milevidt fra en dansk landsbykirkegård, med gamle monstrøse gravmæler og nye firkantet gravmæler med glasdør og Rukolås ind til de døde i deres kister, billeder og plastikblomster.

Vel ude på gaden igen drejer man til venstre og efter ca. 5. min. gang kommer man til Palácio de Santana, det er den officiele bolig for Azoernes Præsident hvor der er åben fra 9 - 12 og fra 14 - 16.30. men ak klokken var lidt over 12,  så i stedet gik vi til havnepromenaden (samme sted som sidst) der fik vi en grande pizza, skinke og masser af ost, og selv om vi var sultne kunne vi ikke spise det hele og imedens vi ventede på maden delte vi en pilsner. Da den dejlige pizza kom fik vi en øl hver til maden. Med fyldte maver besluttede vi at vi ville se 

Museu Carlos Machado, Er et spændende museum Tjek selv besøgstid  det kommer an på dag og årstid.  Museu Carlos Machado er Acorernes førende museum. Og det ligger i Rua Dr. Guiherme Pocas. Det  er indrettet i det tidligere Skt. Andreas-kloster der er fra 1567 i 1577 overgik det til Klarisserordenen (franciskanernes kvindeorden).

Efter besøget på muset ville vi nu bare handle lidt på hjemturen og et sted var der et supermarked lidt større end Netto i Tølløse. Jeg ventede udenfor, men det tog nogen tid da der var mange kunder og da Inger kom ud var mine ben stive og ømme, da vi havde gået 5 minutter snublede jeg over en lille sten der stak op, jeg kunne ikke genvinde balancen og skvattede så lang jeg er, og det  med mit digitale kamera på maven, video ved den ene side og i den anden hånd havde jeg vores dyrebare Carlsberg Øl i dåse, heldig vis kostede det kun de to øl der næsten eksploderede, digitalkameraet slap uden den mindste skramme og kun mit knæ fik en ubetydelig hudafskrabning - heldig sluppet. Nær hotellet købte Inger nye forsyning af drikkevarer.  Vi var ret trætte hjemme kl. ca. 16.30 , resten af dagen bliver hygge med vores bøger og en stille pils. 

Inger havde købt nogle "overlevelsesboller" samt et stykke ost (som hun ikke havde smagt på), jeg syntes det smagte godt, men Inger syntes det var for stærkt, så jeg spiste broderparten, druer, æbler og appelsiner var der også - skønt at vi ikke skulle ud og rende.

Onsdag den 9.11.2005

Vi var på en dejlig tur i dag til

Tera Nostra Parken. Det er en spændende botanisk have med mange sjældne træer og planter, en å bugter sig gennem parken og i den er der store karper i mange farver, de grå skulle være de sjældneste, men ikke de kønneste. Der er også træagtige bregner på ca. 6 meters højde. Men det bedst er nu Ungdommens kilde. Vi fik strenge instrukser om ikke at bade i kilden i mere end ca. 20 minutter - guiden ville ikke risikerer at vi blev alt for ungdommelige, Vandet er jernholdig og ca. 30grader varmt og rigtig dejlig selv om der var lidt svovl i luften også.

Næste stop var tæt ved byen Furnas et sted hvor det sydet og boblede af varme kilder, der var vores middagsmad (Cozido heder retten) ved at blive tilberedt i nogle huller i jorden.  Det foregik ved at der i et område var gravet brønd-ringe ned i jorden med en dybde til bunden på ca. 1 meter, ned i hullet sænker man så maden i en stor aluminiumsgryde.

Så var der frokost i Furnas by hvor vi skulle nyde Cozidoen i et stort flot hotels spisesal. 

Efter frokost gik turen vider til nogle varme kilder som kaldes Caldeiras. Også dette sted var ganske tæt ved Furnas og også her hang der tyk svovllugt over hele området og alle vegne sydet og boblede det, ja nogle steder var det som helvedes forgård med masse af koghed vand der sprøjtet op fra dybet, et dybt hul lød som udstødningen fra en kæmpefærges motor - ret uhyggelig, lige ved siden af hinanden (1 meter) var de to små kilder, den ene med koldt den anden med varmt, den kolde kilde smagte lidt som mineralvand uden brus - den varme smagte jeg ikke på, men den kan også drikke,

Efter den spektakulære oplevelse kørte vi op til et udsigtspunkt hvor man kunne se hele Furnaskrateret og den store kratersø. Ganske imponerende og helt utrolig frodigt.  

Længe var vi der ikke før vi kørte til Gorreana hvor der ligger en teplantage  "Plataçóes de Chá Gorreana" og dertilhørende fabrik. I hele Europa er der kun 3 teplantager 2 på Açorerne og en i en russisk provins vistnok Kaukasus. Maskineriet på fabrikken var nærmest antikt, det mindet lidt om Andelslandsbyens ved Holbæks Mejeri, i loftet aksler til trækremmene der trækker de enkelte maskiner, det skal ses, jeg kunne godt lide at vide hvordan de kan konkurrerer med Indien og Sri Lanka og andre steder i Østen? Inger og jeg smagte på produkterne og Inger købte 2 poser af den bedste, hvor kun topskudet er brugt - spændende at smage den når vi kommer hjem - nogen Darjeeling te er det sikkert ikke.

Vi var hjemme på hotellet kl. ca. 17,30 og gider ikke at gå ud og spise - har nogle øl og kiks samt en de frugt og det er fint nok. Lige nu hygger vi os med skrivning og læsning.

Torsdag den 10.11.2005

Formiddag hygge til kl.11 hvor vi var nede og bestille tur hos vores guide.

Så var det tur til havnepromenade, vi gik til lystbådehavnen hvor der var fin udsigt til byens bedst beliggende hotel, det er heldigvis ikke særligt velbesøgt for det er byens fængsel - helt utroligt at det ligge på havnefronten. vi spiste en burger og fik rigelig øl til (2 store og en lille, i stedet for 3 små som bestilt) Kl. 14 var vi på besøg på en tobaksfabrik,

"Fábrica de Tabaco Estrela" der bliver lavet både cigarer og cigaretter. Især cigarfremstillingen er spændende at se, men hele fabrikken er nok en af verdens mindste - de store tobakskompagnier har heldigvis ikke opdaget at fabrikken eksisterer, ellers var den vel opslugt af giganterne. 

Om aftenen var vi ude og spise fisk (Lombinhos de Cherne C/Salsa a. 14,50EU) en dybhavsfisk der var kogt og skulle være delikat, men det var ikke lige mig, hvidvinen der til var til gengæld rigtig god. Et dansk ægtepar slog sig ned ved siden af os og det var hyggelig. På vejen hjem rendte vi ind i to par danskere, de skulle have en lille drinks på hjemvejen ved en fortovsresturan, også dem fik vi en sluder med inden vi gik hjem.

Nu vil jeg gøre som Inger - læse lidt inden vi skal sove.

Fredag den 11.11.2005

Dagens bustur gik først til en lille keramikfabrik ”Cerámica Vieira” det var nu ikke den store oplevelse for mig, dertil har jeg set for mange keramikværksteder.

På vores videre tur måtte bussen holde for en flok køer på landevejen. Der er ellers en regel eller lov der forbyder at drive mere end ca. 7 køer og det helt umulige tider - men er en lov for skør er der ingen der overholder den, heller ikke her. Og ærligt talt er det egentlig ret fornøjelig at se hele hjorten blive drevet af sted af et par mand og deres lille barske hund, den har køerne respekt for og går gerne ud foran bussen for at undgå hundens skarpe tænder: Aller bagerst i optoget er en traktor der bugserer den transportabel malkestation. Det er virkelig smart, for gårdene kan godt ligge langt fra marken, og køerne er ude på markerne året rundt. Køerne vi så var alle sortbroget og der er mange af dem, mange flere end mennesker I forretningerne finder man så koprodukterne, mange spændene og velsmagende oste, men også mange andre mælkeprodukter.

2. stop var et udsigtspunkt i 945 meters højde med et fantastisk vue over 
Lagoa do Fogo = ”Ildsøen”. man kunne se helt ud til den en ende af øen, med havet på begge sider. Drejede man sig så man ned i ”Ildsøen” dybt nede. 

3. stop var minder ende en kilometer nede ad vejen. Der  var der et endnu bedre udsigtspunkt, Her huserede en ret stor hund, den lignede en boxer, efter sigende er den her altid og opretholder livet ved den mad turisterne giver den, den så ud til at være i fin form, men man kunne ikke komme den nær - har sikkert fået for mange spark af hundehadere.

4. stop var ved en park. Her finder man Caldeira Velha, minsandten et varmt vandfald og en lille lagune der indbød til et bad, vi ville dog ikke, men det var der adskillige der gjorde, dejlig varm var det og ganske tæt ved var der et andet udtryk for jordens termiske kræfter - en stor boblende og kogende mudderpøl, her hang svovllugten tæt og mindet en om at vi er på en aktiv vulkan, det er godt nok flere hundrede år siden den smadrede den daværende hovedstad - men!!!!! hvornår ryger den i luften igen? Ingen ved det.

5. og sidste stop var en Likør butik "Mulher de Capote". Alle de forskellige likører var meget søde men manglede smag. Men hvad likørerne havde i sødhed havde butiksindehaveren i surhed - hvordan hun kan sælge det søde klisterstads og samtidig udstråle surhed, er en gåde. Inger syntes dog vi skulle have lidt med hjem, så hun købte en brombærlikør og en anislikør der er så meget sukker i så sukkeret er krystalliseret i store klumper - det ser sjovt ud, men kan aldrig måle sig med ouzo.

Da vi var ”hjemme igen" gjorde vi holdt i gågaden for at få et par pilsner (Carlsberg) samt et par cheeseburger, der kom et par dansker mere der bor lige over os, de slog sig også ned for at få en sluder og en pilsner.

Lige nu kl. 16 skinner solen ind på vores balkon, Inger læser, jeg skriver, men fatter også en bog om to minutter.

Lørdag den 12.11.2005

I dag gik turen til den vestlige del af øen.

Ad appelsintræernes gade Rua das Laranjeiras med mure, der engang omgav appelsinlunde men nu kooperative ananasdrivhuse, kommer man til Fajå de Baixo. 

Her gjorde vi 1. stop på Rua Dr. Augusto Arruda, Abelheira, Fajä de Baixo.  

Her ligger en ananas plantage, grundlagt af Augusto Arruda1888-1964. Vores guide (Malene) fortalte om hvordan planten udviklede sig og hvordan frugten efterhånden som den modnede begyndte at ”hænge”, De ananas der fik sol blev sure, d et kunne ses på den gule farve, den skal være orangefarvet og mønstret skal helst være groft så er den bedst - der var også  et lille udsalg hvor Inger købte en liter sød hedvin til deserter ”Chamarrita - Vinho Abafado”, kan drikkes.

2. stop var udsigten ved ”Pico do Carvo” som er et fantastisk udsigtspunkt hvor man han se milevidt omkring. undervejs så vi også en gammel akvædukt.

3. stop var udsigtspunktet ved Vista do Rei / Tvillingesøerne der ligger dybt nede i krateret. I ca. 1982 var der to Schweizer og en lokal bank der gik i kompagni om at bygge et kæmpehotel med 150 ansatte, der af 30 kokke - efter 2 år gik foretagendet fallit og det er aldrig kommet i gang igen. Det har skiftet ejere flere gange og for kort tid siden er en ny ejer kommet på banen, gid det vil gå i orden, for beboerne i de små omliggende byer savner arbejde. Men at tænke sig at ligge et kæmpehotel et sådan sted? vi var heldige med vejret, men tit og ofte er det regn og tåge og det eneste stedet kan byde på er udsigten til kratersøerne og muligheden for vandring rundt om krateret, det er simpelthen for lidt.

4. stop var udsepunktet ved Lagoa de Santiago som også er en kratersø ganske tæt ved Tvillingesøerne, den virker utilgængelig og dyster men er ikke særlig stor.

5. stop var cafe stop i Sete Citades helt nede ved Tvillingesøerne. vi var nogle der var inde og se kirken før vi gik på cafe for at købe en cafeolé. tæt ved er der en tunnel igennem kratervægen ca. 1200 meter, det er hvis det regner meget så kan det overskydende vand rende ud af krateret, ellers kunne det oversvømme byen, mange af beboerne bruger den som genvej i det daglige når de skal udenfor krateret 

6. stop var ved et udsigtspunkt ved Da Escalvado / Klosterklippen. aldeles pragtfuld udsigt til nogle små øer, den største har form som en kirke/kloster lidt derfra står en meget mindre klippe der rager stejlt op af havet, det er munken og endelig er der også to nonner lidt derfra, det hele er lige som en gruppe og det har givet næring til fantasien. Jo det var noget med at munken ikke kunne styre sig og derfor blev forvandlet til en klippe!

7. stop var frokost i den lille by "Santa Barbara" hos ”Cavalo Branco” det var et tag selv bord med egnsretter der mindet lidt om det vi fik  ”jordvarme kogt”. det smagte udmærket og der var rigeligt, men vinen var ikke noget at skrive hjem om, de lokale vine er nærmest for lokale ganer - vi er et forvendt folkefærd.

8. stop var ved Capelas. vi hold lidt over byen og der var en herlig udsigt, bl.a. til Elefantklippen, et mægtig hul igennem klippen og det lignede (med god vilje) en elefant, derfra var der ikke langt at gå  til den gamle hvalfangerstation/fabrik der nu ligger i ruiner. Vi kunne se det velbevarede slæbested hvor hvalerne blev trukket i land med et kraftig spil - heldigvis er det nu historie.

Så var det bare hjemad, men hele vejen er der skønt og bare vi vi havde været i egen vogn, så havde vi holdt mange gange for fotostop, vel hjemme igen kl. ca. 17. efter nok en dejlig tur.

Søndag den 13.11.2005

Det meste af dagen var vi på bytur. Ved havnefronten er der et stort varehus med mange butikker, der var vi inde og "ose". De fleste ting kan man lige så godt købe i Danmark, og så er man fri for at slæbe det så langt. 

Vi var på rekognoscering i den anden ende af byen, der skulle være en god restaurant som en af guiderne havde anbefalet og der ville vi spise til aften. Vi fandt den også og den skulle have åben fra 18 til 24 så det var jo fint nok. Men da vi dukkede op kl. ca. 20 var der lukket - ak det er der alle søndage men ikke helligdage men vi fandt da heldigvis et andet sted på hjemturen.

Mandag den 14.11.2005

Vi havde god tid til at pakke inden bussen kom for at kører os til lufthavnen. Det viste sig at vi ret hurtig skulle ud i flyveren, af uransagelige grunde var afgangen rykket frem uden der var givet besked - og var der givet besked via højttaleranlægget havde det været på portugisisk og det forstår vi ikke, og selv om vi havde gjort er det ikke sikkert at vi havde forstået noget, lyden var værre end på Københavns Hovedbanegård.

Det var også modvind på hjemturen så piloten gik ned i ret lav flyvehøjde for at undgå den værste vind.

Da jeg skulle hente vognen var den uden strøm, parkeringslyset havde været tændt og den lille hyler der skulle give alarm var åbenbart defekt. Heldigvis har lufthavnsparkeringen en fin service - jeg ringede og 5 -10 minutter efter var der en flink mand med et startbatteri, og det kostede ikke en krone. Stor ros til lufthavnsparkeringen, tænk hvis man først skulle vente på Falck!!!!

Efter bagage udleveringen gik vi igennem tolden - ikke et øje, hverken tolder eller politi så vi - men de så måske os! 

----- Slut -----