Jeg håber min søde kone og jeg vil inspirere dig
til dine kommende ture, det er herligt at surfe på nettet efter
rejseoplevelser - men at være på stederne i den virkelige
verden, det er sagen. Vi har lagt særlig vægt på seværdigheder
og beskrivelser af stederne.
Norge, hvor vi har været utallige gange, vil
ikke som de andre sider været baseret på en enkelt tur, men mere
en sammenfatning i tekst og billeder med oplysning om de mange
steder vi har været, krydret med historier fra de forskellige
egne bl.a. fra 2.Verdenskrig. Siden er langt fra "færdig" derfor
denne efterlysning herunder.
Efterlysning: Sagn og historiske fortællinger fra Norge.
Jeg vil blive meget glad hvis du har et
indlæg til brug på min Norges side.
.*
Som H.
C. Andersen sagde: At rejse er at leve.
Mange bruger dette herlige citat. Men hvor
stamme det fra?
Det er fra H. C. Andersens "Mit Livs Eventyr" kapitel XI, i
andet afsnit skriver han (her med gammel retskrivning):
Den lykkelige Erfaring har jeg gjort, at alt,
eftersom Kunsten og Livet er blevet mig klarere, desmere
Solskinn er der udefra strømmet ind i mit Bryst; hvilken
Velsignelse er ikke opgaaet for mig efter tidligere mørke Dage.
Ro og Forvisning er kommet i min Sjæl; en sådan Ro lader sig
imidlertid godt forene med det vexlende Reiseliv; der var en
Tid, jeg følte mig saa haardt trykket og forpiint herhjemme, at
det at være ude var i det Mindste en Ophør af at lide - det
Fremmed fik herved en Fredens Glands, jeg fik det kjært, og da
min Natur er at slutte mig til Menneskene, der da igen giver
Tillid og Hjertelighed, saa følte jeg mig ude vel og kom der
gerne. "at rejse er at leve!"
H. C. Andersen ca. 1844
Jeg bliver altid glad for en
hilsen, både ris og ros er velkommen. - Alle henvendelser bliver
besvaret.
Du bedes selv skrive adressen da
ovenstående kun er et billede - (for at hindre spam)